Der kan komme tidspunkter, hvor ens omdømme bliver anfægtet af rygter eller sladder, hvilket giver én en falsk realitet og gør ham uvirkelig og uenig med de mennesker, han er i kontakt med. Denne situation er modsat, hvad det er meningen, at god public relations skal opnå. Det bliver til ”dårligt arbejde falsk publiceret”. 

Ofte trækker en person blot på skulderen og accepterer dette som del af livet – sådan er det bare, og der findes ingen troværdig menneskelig natur. Andre kæmper bitterligt for at forsvare deres omdømme, og – uden teknologien for public relations der kan vise, hvordan man kan klare sådanne omstændigheder – griber det an på en sådan måde, at deres fornægtelser blot gør sagen værre. 

Bagvaskelse sker ikke kun for kendte eller politiske personer. Rygter og løgne kan gøre livet ubehageligt i enhver selskabelig omgangskreds. 

Hvad gør man, når man bliver truet med sådanne angreb på ens gode navn?

Der er standard public relationsløsninger til dette problem, som man bør kende til og anvende, hvis denne situation nogensinde opstår. 

”Sort propaganda” (Sort = dårlig eller nedsættende, propaganda = udsprede udtalelser eller idéer) er det udtryk, som bruges om ødelæggelse af omdømme eller offentlig troværdighed hos personer, firmaer eller nationer. 

Teknikken for sort propaganda søger at gøre et omdømme så dårligt, at personen, firmaet eller nationen bliver nægtet enhver rettighed ifølge ”almindelig enighed”. Det er så muligt at ødelægge personen, firmaet eller nationen med et mindre angreb, hvis den sorte propaganda ikke allerede i sig selv har gjort det. 

Ondskabsfuld og løgnagtig sladder fra gamle damer var den tidligste form af denne taktik, og den var så slem, at man nogle steder satte dem i offentlige gabestokke (nakke-åg) eller drev dem ud af byen. 

I vore dage er der ikke en sådan kontrol med sort propaganda. Vanskelighederne og omkostningerne ved at føre injuriesager og sager for bagvaskelse samt misbrug af pressefrihed osv. gør, at enhver kan blive udsat for en sådan kampagne. 

Alt, hvad man behøver, er en fjende. Og der er få mennesker i historien, som ikke har haft nogen fjender. 

Der er personer her og der i samfundet, som ikke forstår særligt meget. 

Dette kommer til udtryk som en slags ondskabsfuld glæde ved ting. Sådanne personer lader meget let bagvaskende rygter gå videre. I et analfabetisk samfund findes de i overflod. Da de ikke kan læse, er de afskåret fra hovedparten af viden væk. Da de ikke kender særligt mange ord, bliver det meste af det, som bliver sagt til dem, ikke forstået. 

Dette gælder ikke kun for analfabeter. 

Det, de ikke forstår, erstatter de med indbildte ting. 

Derfor lytter en sådan person ikke blot til bagvaskelse, men forvansker og fordrejer det endog. 

Derfor kan der løbe et rygte gennem samfundet, som ikke har noget grundlag i sandhed. 

Når flere af den slags rygter eksisterer og er vedvarende, har man en mistanke om en ”hviskekampagne”. Dette er ikke fordi, folk hvisker disse ting, men fordi den, som en ond vind, ikke synes at have nogen kilde.

Sort propaganda gør brug af en sådan villighed til at lade ting gå videre og forstærke usandheder. 

Meget af den sorte propaganda er selvfølgelig mere tydelig og fremkommer højrøstet i uansvarlige (eller fordækt kontrollerede) aviser og radio og fjernsyn. 

Men selv efter at en dårlig pressehistorie har været fremme eller en dårlig radio- eller fjernsynsudsendelse er blevet sendt, regner sort-propagandisterne med ”hviskekampagnerne” til at føre bagvaskelsen gennem samfundet. 

Derfor er enhver person, ethvert individ i fare. 

En person kommer til at frygte, at dårlige ting bliver sagt om ham. Når man står over for en hviskekampagne, hvad enten den er virkelig eller indbildt, har man en tendens til at trække sig tilbage, og man har en tendens til at bliver mindre aktiv og række mindre ud. 

Dette gælder ligeledes for firmaer og selv nationer. 

Derfor kan man, medmindre man ved, hvordan man håndterer sådan et angreb, faktisk blive gjort temmelig ynkelig og syg. 

Loven om udeladte data

Der findes en naturlov, der uheldigvis begunstiger sort propaganda. 

HVOR DER IKKE ER NOGEN DATA TIL RÅDIGHED, VIL FOLK OPFINDE DEM. 

Dette er ”loven om udeladte data”.

Et vakuum har tendens til at fylde sig selv. Gamle filosoffer sagde, at ”naturen afskyr et vakuum”. Faktisk strømmer det omkringliggende tryk ind i et område uden tryk.

Det er sådan med en person, et firma eller en nation.

Når personen bliver ramt af løgne, har han en tendens til at trække sig tilbage. Allerede dette har en tendens til at trække ting ind.

Personen ønsker så ikke at udsende data. Han bliver til en vis grad et mysterium.

For at udfylde dette mysterium, vil folk opfinde data.

Dette gælder for personer, firmaer eller nationer.

Det er her public relations er en nødvendighed.

I grunden er Public Relationskunsten at gøre godt arbejde kendt.

Det er en skæbnesvanger fejltagelse at tro, at godt arbejde taler for sig selv. Det gør det ikke.Det skal offentliggøres. 

Dette er i grunden, hvad public relations er. Og dette er grunden til, at den er der – for at fylde vakuumet af udeladte data. Midt i en sort propagandakampagne er man nægtet adgang til normale kommunikationskanaler. Pressemedierne, som kampagnerne udføres gennem, vil ikke gengive fordelagtige kommentarer. Man er gal, hvis man tror, at de vil, da de tjener andre herrer, som ønsker at ødelægge ofrets omdømme. 

”Autoritative” udtalelser skubber den rene og skære sandhed ud af syne. 

Derfor må PR-folk være meget dygtige i deres teknologi, når de står over for sort propaganda. 

Håndteringen

Når man ikke kæmper en kamp mod sort propaganda, er public relations nemt. 

Man hyrer en journalist, som arbejder på at skabe ideer og lave udgivelser. Det er derfor, at journalister ofte betragtes som public relations folk, hvilket de ikke er. 

Når sådanne udgivelser møder en sort propagandakampagne, bliver de fordrejede og afvist, og det er enden på det. 

Der er langt mere til kunsten end dette. 

Her er nogle af de gældende regler: 

Fyld vakuumet. 

Lad først og fremmest være med at trække dig tilbage. Det er afgørende bevist, at når man håndterer sort propaganda inden for public relations, betaler det sig kun at outflowe. Ikke at sige noget er måske et ædelt karaktertræk, men det er skæbnesvangert inden for public relations. 

Pure benægtelse er primitivt og kan blive brugt imod én som en slags bekræftelse. 

Du behøver ikke annoncere eller sprede en fejltagelse, det bør du aldrig gøre. Det er ofte PR-folk, der begår fejltagelserne.

Men fortolk ikke dette som, at ”tavshed er nødvendigt”. Kom på sikker grund og tal. 

Brug enhver kanal til at tale. Men søg ikke kanaler som vil forvanske det, du siger, når de gentager det. 

Hold dig ikke til det samme emne, som du bliver angrebet på. 

Et eksempel på at tale uden at benægte og dermed bekræfte kunne være: 

UDTALELSE: ”Jeg læste, at dit firma gik fallit sidste måned”. 

TILBAGEVISNING: ”I guder. Det siger du ikke! Hvis vi ikke havde trukket os ud af den kontrakt, ville vi virkeligt have gået fallit. Der var en frygtelig spektakel i bestyrelseslokalet. Men McLinty vandt. Skotsk i bund og grund. Han sagde: ’Jeg skriver ikke under! ’ Det var næsten som at være nødt til at rive præsidentens hoved af. Sikke et spektakel. Det kunne tyde på, at vi har 80 millioner begravet et sted, og McLinty har ansvaret for det, og han vil ikke rokke sig en tomme mht. det”.

Udspørgerens konklusion er, at du ikke er gået fallit. Han har flere data. Vakuumet er fyldt med en historie om bestyrelsesspektakler og en mystisk reserve på 80 millioner. 

Modbevis falske data

Det består af at modbevise den falske udtalelse grundigt med dokumenter, demonstration eller fremvisning. Man skal have en samling (en samling dokumenter) eller evnen til at demonstrere eller noget at fremvise. 

UDTALELSE: ”Jeg har hørt, at I har problemer med sundhedsmyndighederne”. 

TILBAGEVISNING: ”Her er en nylig udstedt attest og en anbefaling fra sundhedsmyndighederne.” Vis dem frem. 

Resultatet? Hvem, der end fortalte ham dette, er nu bragt i miskredit for ham som en pålidelig informationskilde. 

Når personen giver en udtalelse, som kan modbevises, skal man finde ud af, hvem der kom med den for at fastholde hans opmærksomhed på det, og derefter skal man komme med modargumentet.

UDTALELSE: ”Jeg hører, at du ikke er gift med den mand, du bor sammen med.” 

TILBAGEVISNING: ”Hvem fortalte dig det?”

UDTALER: ”Det har jeg glemt.” 

AFVISER: ”Hvis du kan huske det, vil jeg give dig et bevis”. 

UDTALER: ”Tja, det var en mand ...” 

TILBAGEVISER: ”Hvem?”

UDTALER: ”Jens Hansen”. 

AFVISER: ”Okay. Her er min vielsesattest. Hvem er han egentlig for en fyr, denne Jens Hansen?” 

Nu er det Jens Hansen, som er mysteriet. Hvorfor lyver han? Hvad får han ud af det?

Når man ikke har dokumentet, men kan få fat i det, kan man sige: ”Du fortæller mig navnet på, hvem der sagde det, og næste gang vi ses, vil jeg vise dig noget meget interessant om det”.

Og vær sikker på at få fat i dokumentet og møde ham igen. 

Der er tonsvis af variationer. ”Den kan ikke flyve.” Få den til at flyve. ”Stedet er tomt.” Vis ham, at det er fuldt. 

Dét, det drejer sig om, er bevis i hvilken som helst form.

Du udfordrer kun udtalelser, som du kan bevise er falske, og lader i enhver konversation resten glide ud.

Modbevis ethvert rygte.

Når der ikke er nogen tilgængelige data, vil folk opfinde dem. Denne lov favoriserer uheldigvis sort propaganda.

Hvis vakuumet er fyldt med sande data ...

... ses sort propaganda som den løgn, den er, og den forsvinder.

At bevise noget negativt er næsten umuligt. ”Hvordan ved jeg, at du ikke er CIA -mand?” Tja, hvordan kan man bevise det? Man kan ikke vise et KGB -skilt frem, da det ville være lige så slemt. Ingen skrev nogensinde et dokument: ”Ole Hansen er ikke medlem af CIA”. Det er ubrugeligt. Det er en benægtelse. Hvem ville tro på det? 

Nogle gange virker ”Hvor vover du”. 

Men det rigtige svar på en negativ (intet bevis) er et ”fyld vakuumet”. 

Men ind imellem kan du bevise en negativ ting. Hvis man bliver beskyldt for smugling af narkotika, kan man vise, at man er medlem af ”Folkebevægelsen mod hårde stoffer”. Modangrebet i et negativt bevis skal være troværdigt.

Der findes millioner af variationer. 

Det grundlæggende er, at man ikke er det, rygterne siger, og at være i stand til at bevise det hurtigt.

Fortsæt med at fylde vakuumet.

Fortsat godt arbejde og effektiv udgivelse af materiale om ens gode arbejde er vitalt. 

Pjecer, brochurer, pressemeddelelser, ens egne aviser og blade, disse og meget mere skal forsynes med en forståelig identitet af én selv.

Ved at distribuere eller bruge disse, publicerer man sit eget gode arbejde. 

Og man må også udføre godt arbejde. Man må gennem sit gode arbejde og handlinger i det mindste være synlig. 

Så en fortsat sandfærdig og kunstnerisk strøm af PR-materiale må forekomme. 

Så en dag er der ingen fjende. 

Og ens rygte er godt. 

Der kan være andre angreb, men nu kan man håndtere dem som små ildebrande, ikke som en hel skovbrand. 

Du kan se, at sort propaganda er et skjult angreb på en persons rygte, firma eller nation ved at bruge sladder og løgne for at svække eller ødelægge. 

Forsvar forudsætter , at målet for angrebet ikke er så slemt. 

Man behøver ikke at være perfekt for at stå imod sådant et angreb, men det hjælper. 

Men selv om man var perfekt, ville det ikke være noget forsvar. Næsten alle helgener i historien har været genstand for sådanne angreb. Og de fleste af dem døde af det. 

Løsningen er public relations-teknologi dygtigt anvendt.

For at være dygtig til noget, er man nødt til at kende til det, være erfaren i det og gøre det.