For at kunne organisere noget skal man bare:
1. Konstatere hvad det færdige produkt er.
2. Arbejde baglæns i rækkefølgen for at konstatere de tidligere produkter, der er nødvendige for at udføre hvert næste produkt, og som alle efter hinanden giver det færdige produkt.
3. Postere det udtrykt i vertikal større og større fuldkommenhed af produktet for at få kommandoveje.
4. Justere det for flows.
5. Fastlægge rækkefølgen i kommunikationen.
6. Udarbejde den gøren, der resulterer i hvert produkt. Nedskrive disse som funktioner og handlinger omfattende alle færdigheder.
7. Navngive disse som poster.
8. Opslå det.
9. Indøve det for at få det kendt.
10. Lave mapper med materialer, der beskriver hver hats funktioner og pligter, og udlever dem.
11. Få disse gjort kendt.
12. Få funktionerne udført, så der kommer produkter.
Det er det, der kaldes ”organisering”.
En kommentar: fordi jernbanerne ikke organiserede fuldstændigt, forfaldt deres levedygtighed, og de holdt op med at blive brugt så meget.
Jernbanerne tror, at det er regeringen eller konkurrencen fra flytrafikken eller mange andre ting. Det er det ikke. De havde for mange manglende hatte, var faktisk for desorganiserede til at holde trit med samfundets krav, holdt op med at levere fuldt ud og gik ned ad bakke. Faktisk har der aldrig været et større behov for jernbaner end i dag. Men, da de er desorganiserede, er dårligt arrangeret på deres orgtavle og er dårligt hattede, præsterer de ikke den service, de skulle, og møder så modstand, bliver reguleret af regeringen, bliver hamret løs på af fagforeningerne og bryder sammen.
For at få et kvalitetsprodukt, organisér!
For at hæve moralen, organisér!
For at overleve, organisér!