OPGAVE >> 21. Læs ”Organiseringstavle”.

ORGANISERINGSTAVLE

Som du har læst i de foregående afsnit i dette kursus, er der i Scientologi gjort betragtelige gennembrud inden for emnet organisering. Disse udgør dog kun en lille del af de naturlove for organisering, der er opdaget og udviklet i Scientologi under forskningen i og opdagelsen af de grundlæggende aksiomer for alt liv. Med fremsættelsen af disse aksiomer – grundlaget for eksistens i sig selv – blev der kastet lys over alle områder.

Scientologi gør den duelige mere duelig. Hver enkelt organisation har det formål at levere denne teknologi til enkeltpersoner i lokalsamfundet, så de kan blive dygtigere og forbedre livet for sig selv og for andre omkring sig. Som et resultat af dette, kan den enkelte nå sine personlige mål, samfundet som hele vokser, og der vil blive skabt en ny civilisation, der er befriet fra det vanvid, de konflikter og de stridigheder, der har plaget mennesket i årtusinder. Det er i sidste ende Scientologis mål.

For at gøre det muligt fuldt ud at betjene den enkelte og samfundet er det nødvendigt for en Scientologi organisation at være yderst velorganiseret og effektiv. Eksisterende organisationstavler var typisk kun befalingstavler, der viste kommandovejen fra toppen og nedad, og de var langt fra brugbare til de unikke formål, som en Scientologi organisation har. Der var brug for et organisatorisk mønster, der primært skulle garantere leveringen af Scientologi service og desuden skulle sikre de andre nødvendige funktioner – ikke blot for at sikre organisationens fortsatte eksistens, men for at den ubesværet kan ekspandere, alt imens den opnår sine mål. Derfor var det nødvendigt at udforme en organiseringstavle specielt til Scientologis organisationer.

Ethvert område i en organisation i Scientologi fungerer på en af følgende måder. Enten leverer den de tjenester, som organisationen tilbyder, som for eksempel de mange kurser; eller den hjælper de områder med at ansætte personale, betale organisationens regninger, drage omsorg for dens stab, informere publikum om den service organisationen tilbyder, og mange, mange andre aktiviteter. Alle dele af en organisation i Scientologi arbejder sammen som et samlet og målrettet hele for at opnå organisationens formål. Det er organiseringstavlen, der giver den det livsvigtige organisatoriske grundlag, der skaber succes.

Det gode ved denne organiseringstavle er, at den er så fleksibel i brug, trods det at den oprindeligt blev udviklet til at blive brugt af organisationer i Scientologi. Da den er baseret på selve livets love, kan den anvendes på ethvert arbejdsområde og af alle organisationer uanset funktion eller størrelse. Den kan også anvendes af enkeltpersoner til organisering af deres eget liv og til forbedring af deres egen eksistens.

Organiseringstavlen er opdelt i syv forskellige områder; de kaldes divisioner. De er nummereret fra 1 til 7. Hver især udfører de, de funktioner der er nødvendige for at producere et produkt, der er specielt for den division.

For at nogen organisation kan blive succesfuld, skal alle aktiviteterne, der dækkes af disse divisionsnavne, udføres. Disse er: Leder, Kommunikation, Disseminering (reklame og marketing af organisationens tjenester og produkter), Økonomi, Produktion, Kvalifikation (at sikre kvaliteten af organisationens tjenester og produkter), Publikum (at informere nyt publikum om organisationens tjenester og produkter). En organisation, der mangler en eller flere af disse divisioner, vil fejle.

Selvom organiseringstavlen med syv divisioner ser ud til at have et antal divisioner, der kun ser ud til at passe til en stor gruppe, så passer den, som nævnt, til alle organisationer uanset størrelse. Da denne tavle blev udledt, dukkede problemet op med, hvordan man skulle klare de vedvarende ændringer i organisationen på grund af dens ekspansion, og hvordan man skulle anvende den på organisationer af forskellig størrelse. Tavlen gælder fra en person til flere tusind uden forandring. Der er bare færre eller flere poster, der er besat. Det er den eneste forskel.

Unikt for denne organiseringstavle er, at man starter fra venstre og fortsætter mod højre, startende med division 1 og bevæger sig gennem divisionerne til division 6, og derefter ud. En enkelt person eller partikel flower ikke gennem Division 7 – denne division koordinerer aktiviteterne for resten af organisation og sørger for, at den fungerer ordentligt, så den kan opnå sit formål. Ideelt set ville denne organiseringstavle blive monteret på en stor cylinder for at vise, at den flower i en fortsat cirkel med division 7, der møder division 1. For at understrege dette faktum, er division 7 placeret før resten af divisionerne på tavlen.

Divisionerne 1 til 7 er ikke tilfældigt arrangeret, men de beskriver en rækkefølge, kendt som produktionscyklussen. En fundamental lov i dette univers er, at for at nogen handlingscyklus succesfuldt kan færdiggøres, skal den gå gennem disse syv nøjagtige hovedtrin. Med andre ord, for at en organisation eller et firma kan producere et højkvalitets produkt eller tjeneste, skal den have alle sine syv divisioner til at fungere ordentligt. Utallige civilisationer, regeringer og grupper er i tidens løb blevet ofre for forskellige ulykker og er forsvundet fuldstændig sporløst. Det, der var årsagen til disse uheldige udfald, var, at én eller flere af disse syv divisioner manglede.

Når man ser nærmere på denne organiseringstavle, bliver det umiddelbart indlysende, at den kan bruges, som den er, i en organisation af enhver størrelse eller i én persons liv.

Du skal f.eks. være i Kommunikation med folk om, hvad du laver, og sørge for at dine kommunikationslinier er oprettet.

Formidling indebærer, at du fortæller folk, hvad du producerer, og fremmer salget af det.

Du skal have de fysiske materialer, der skal til, for at producere dit produkt; det vil sige Økonomi. Dette omfatter penge at købe materialerne for og måden at købe ind på såvel som det, at du plejer dine værdier.

Så er der Produktion af produktet – den service, der ydes eller den ting, der produceres.

Når produktet så er færdigt, ser Kvalifikationsdivisionen på det og sikrer, at det opfylder kravene for et produkt; hvis det så ikke gør det, rettes det med de involverede, så produktet er værdifuldt, og kan udveksles. Kvalifikation omfatter også, at man fremmer undervisning og uddannelse, både for sig selv og for organisationens personale.

Når produktet først er kvalificeret, fordeler Publikumsdivisionen det, opbygger nye målgrupper, der vil anskaffe sig produktet, og sørger for at disse kommer til at kende både dig og dine produkter, og at de ønsker dem.

Det er Ledelsesdivisionen, der sørger for at opstille mål og planlægge fremtiden; her sørger man også for, at tingene fungerer, og man løser de forskellige problemer og gener, der måtte opstå.

De funktioner, der udføres af hver division, er yderligere opdelt i afdelinger – normalt tre, så det giver enogtyve i alt. Hver afdeling har et eller flere specifikke produkter, som tilsammen fører til hele divisionens produkt.

Slutproduktet i f.eks. en Kommunikationsdivision er: Effektive, produktive og etiske medarbejdere. Den første afdeling er Afdelingen for Ruter og Personale, og den har produktet: et effektivt personale, der er blevet placeret og hattet. Nogle af denne afdelings funktioner er: De tager imod personer, der kommer ind i organisationen, og fører dem til de korrekte terminaler i organisationen; ansætter personale; tager stilling til hvordan nye medarbejdere udnyttes bedst muligt, og indplacerer dem korrekt så de fremmer organisationens ekspansion; de sørger også for at organisationens medarbejdere kender deres pligter.

Afdelingen for Kommunikation har det samlede ansvar for kommunikationen ind og ud af organisationen, såvel som den, der foregår mellem organisationens medarbejdere. Afdelingens produkt er kommunikation, der let kan modtages og hurtigt leveres. Den tager telefonerne, og opkald stilles hurtigt om til den korrekte terminal; den modtager indkommende post og omdeler den hurtigt til organisationens medarbejdere; den sørger for at organisationen i stort omfang kommunikerer til sit publikum; den etablerer organisationens kommunikationssystemer så medarbejdere og ledere kan sende og modtage den kommunikation, der er nødvendig for at organisationen kan fungere med succes, og så man hurtigt kan få de interne meddelelser fordelt blandt medarbejderne.

Den tredje afdeling er Afdelingen for Inspektioner og Rapporter, hvis produkt er etisk, producerende personale. Den inspicerer igangværende organisatoriske projekter og rapporterer om deres status til lederne, så der kan tages affære, der hvor der er behov for det, så enhver mangel kan blive rettet op; den indsamler organisationens statistikker og tegner dem op i kurver, så de kan inspiceres og analyseres af lederne med henblik på at forbedre produktionen og effektiviteten; den bevarer et højt etisk niveau for adfærden i organisationen.

Hver enkelt person har sin egen organiseringstavle med enogtyve afdelinger. Om personen overlever eller lykkes, afhænger af i hvilket omfang disse afdelingers funktioner udføres.

Det er ret enkelt at anvende organiseringstavlen i sit liv. Ved at tage de funktioner, der udføres af en afdeling, og sammenligne disse med éns egne aktiviteter, kan man afgøre, om de bliver udført eller ej. Ved at fortsætte på samme måde med resten af afdelingerne sætter man sig selv i stand til at vurdere, hvilke funktioner eller afdelinger, der er udeladt i éns egen organiseringstavle. Man kan så tage affære, rette op på disse mangler og forbedre sit liv.

Her følger en forenklet udgave af en organiseringstavle i Scientologi. Den beskriver divisionernes funktioner, så de kan anvendes af en hvilken som helst person, organisation eller gruppe.

flertalsformen af årtusinde, en periode på 1.000 år.

uden forbehold.

korrigeret; ændret noget forkert til noget rigtigt eller fået bragt noget i orden.