Denne sektion indeholder mange teknikker, som forældre eller hvem som helst kan bruge til at hjælpe et barn til hurtigt at komme sig over slag, skrammer, hudafskrabninger, forskrækkelser og ophidselser, som ofte er en del af opvæksten.

De fleste af de efterfølgende teknikker udnytter kommunikation mellem dig og barnet som det vigtigste terapeutiske virkemiddel. Kommunikation er yderst vigtig i forbindelse med børn, som det er på alle andre områder inden for Scientologi.

De nedenfor beskrevne handlinger er alle klassificeret som assister. En assist er en handling, man laver for at hjælpe et individ med et akut problem her og nu. Disse assister bør bruges i tillæg til dem i kurset ”Assister ved sygdom og skader,” når som helst omstændighederne kræver det. Udbyttet for barnet og familien kan være stort.

Tilskadekomster i barndommen

Der er mange ting, man kan gøre for at hjælpe et barn, som er faldet, har skåret sig eller lignende. For små børn er det ofte nok bare at lade barnet græde færdig. Når et barn kommer til skade begynder de fleste straks, uden at de er klar over det, at sige trøstende og opmuntrende ord for at få barnet til at føle sig bedre tilpas. Og det, de siger, er som regel det samme, som de har sagt hundrede gange før, når barnet kom til skadet. Det kan minde barnet om hele kæden af tidligere skader.

Forældre kan hjælpe deres børn bedst ved ikke at sige noget. Det tager måske nogen tid for dem at lære sig selv ikke at snakke, når et barn har slået sig, men det er nu ikke svært at vænne sig til at tie stille. Stilhed behøver ikke at udelukke kærlighed. Man kan tage barnet op, hvis det er det, det ønsker, eller holde om det. Ofte, hvis der ikke bliver sagt noget, vil et lille barn græde meget i et minut eller to og så pludselig stoppe, smile og løbe tilbage til det, han var i gang med. At tillade det at græde løsner tilsyneladende op for den spænding, som skaden bevirker. Sker det, er det ikke nødvendigt med en assist. Det er faktisk ofte svært at få barnet tilbage til det øjeblik skaden skete, hvis han har løst op for spændingen på denne måde.

”Fortæl mig om det”

Hvis barnet ikke får det bedre af sig selv efter at have grædt nogen tid, så vent til han er kommet ud over det korte øjeblik, hvor bevidstheden er sænket pga. skaden. Det er normalt ikke svært at se, hvornår et barn har nedsat bevidsthed og hvornår det ikke har. Hvis han fortsat græder efter den korte periode med nedsat bevidsthed, er det som regel fordi tidligere skader er blevet restimuleret (reaktiveret fordi lignede omstændigheder i nuet ligner hændelser, der er sket tidligere). I den slags tilfælde er en assist uundværlig. På ældre børn (fra 5 år og op) er en assist som regel nødvendig.

Et barn, som har slået sig, kan man hjælpe mærkbart ved hjælp af kommunikation.

At få hende til at forklare, hvad der skete, kan være terapeutisk.

At fortælle det til en person, som er interesseret, vil få enhver ophidselse til at forsvinde og få barnet til at føle sig bedre tilpas.

Når barnet ikke længere har nedsat bevidsthed, så spørg det, ”Hvad skete der? Hvordan kom du til skade? Fortæl mig om det.”

Når det så begynder at fortælle om det, så få det til at fortælle det i nutid, hvis det ikke automatisk gør det. Prøv på denne måde:

”Jeg stod på en stor sten og så smuttede foden, og jeg faldt og …” (gråd)

”Gør det ondt, når du står på stenen?”

”Nej.”

”Hvad sker der, når du står på stenen?”

”Min fod smutter ...” (gråd)

”Hvad sker der så?”

”Jeg falder ned på jorden.”

”Er der græs på jorden?”

”Nej – det er sand det hele.”

”Fortæl mig det en gang til.”

Du kan føre barnet igennem det flere gange, indtil han begynder at kede sig eller griner. Der er intet svært i det. Efter et barn har fået et par assister på denne måde, vil han, når han kommer til skade næste gang, løbe hen til den person, som kan give denne smertefri hjælp og kræve at ”fortælle om det”.