OPGAVE >> 19. Læs ”Assist til bevidstløse personer”.

ASSIST TIL BEVIDSTLØSE PERSONER

Med en proces, der kaldes assist til bevidstløse personer, er det muligt at hjælpe en person, der er bevidstløs – sågar en, der har ligget i koma gennem lang tid. Med denne assist kan du hjælpe personen med at komme i kommunikation med dig og med sine omgivelser og på den måde bringe ham fra bevidstløshed tilbage til livet. Det er en assist, der er let at lære og udføre.

Teori

Teorien om, hvorfor assister virker, omfatter tre faktorer. Den første er styring og dirigering af opmærksomheden. Den anden er sted. Den tredje er tid. Den skadede eller syge person bliver ved med at være syg eller skadet, fordi der er noget galt med disse tre faktorer. Han har ingen som helst styr på sin opmærksomhed, han er tankemæssigt placeret andetsteds, og han befinder sig ikke i nutid. Han befinder sig i fortiden. Problemet for den auditor, der ønsker at hjælpe med en assist, er, hvordan man styrer personens opmærksomhed og får ham placeret her og i nutid. Ved at få den bevidstløse person til at berøre ting omkring sig, en pude, gulvet eller sin krop (uden at gøre en skadet kropsdel fortræd), kan du hjælpe ham med at få styr på sin opmærksomhed og få ham i nutid. Processen er let som en fjer, men den kan nå meget dybt.

Fremgangsmåde

1. Tag nænsomt personens hånd i din, og sig til ham: ”Jeg vil hjælpe dig med at blive rask”.

2. Giv kommandoen: ”Mærk den __________ (genstand)”. Flyt personens hånd, pres den let mod en genstand, og vent ganske kort, så han får tid til at mærke den. Brug sengetæppet, puden, sengen osv. Du skal ikke vente på en reaktion, men lade personen få et øjeblik til at mærke genstanden. (Tro ikke på den med, at ”bevidstløse” mennesker overhovedet ikke er i stand til at tænke eller være opmærksomme overhovedet. En thetan er sjældent bevidstløs, uanset hvad kroppen gør eller ikke gør).

3. Anerkend personen.

4. Giv den næste kommando, og flyt personens hånd, så den berører en anden genstand.

For eksempel:

”Mærk det sengetæppe”.

(Den, der giver assisten, lægger den bevidstløse persons hånd på sengetæppet).

(Pause)

”Tak”.

”Mærk den pude”.

(Den, der giver assisten, flytter den bevidstløse persons hånd og lægger den på puden).

(Pause)

”Tak”.

Og så fremdeles.

5. Fortsæt med at give kommandoer, idet du flytter hans hånd til den næste genstand og anerkender.

6. Når personen er kommet til bevidsthed, slutter du med at sige: ”Slut på assisten.”

Hvis du er i gang med at håndtere en person, der er i koma, er det ikke sikkert, at du får ham tilbage til bevidsthed i løbet af en enkelt assistsession. I de situationer skal du være på udkig efter en bedring i personens tilstand som signal til at afslutte sessionen. Der er forskellige indikatorer, som fortæller dig, at du har opnået en bedring. Personens åndedræt kan blive lettere; hans hudfarve kan forbedres; det kan være, at han ganske enkelt ser ud til at have det bedre eller mere behageligt end ved begyndelsen af sessionen. Hold godt øje med sådanne indikatorer. De viser, at du gør fremskridt. Når der opnås en bedring af en person i koma, skal du slutte af med at sige ”slut for i dag” og fortælle personen, hvornår du kommer tilbage for at give ham den næste session.

Håndsignaler

Ved at få den bevidstløse person til at berøre ting omkring sig, en pude, et tæppe eller sin krop, kan man hjælpe ham med at få styr på sin opmærksomhed, få ham i nutid og tilbage til livet.

Man kan arrangere et signalsystem med en bevidstløs person, så man kan stille ham spørgsmål og få svar i form af ”ja” eller ”nej”. Signalsystemet er enkelt: Tag nænsomt personens hånd i din egen, så han kan klemme den. Sig til ham: ”Du kan svare mig ved at klemme min hånd. Klem en gang for ’ja’ og to gange for ’nej’”. Derefter kan du stille enkle spørgsmål for at finde ud af, om du har opnået en bedring: ”Kan du høre mig?” eller ”Ved du, hvor du er?” Personen vil sædvanligvis reagere – om end svagt – selv når han er bevidstløs. Hvis der ikke er nogen respons, eller en negativ respons, skal du fortsætte med assistsessionen.

Dette system er især brugbart, når man giver en assist til en, der er i koma. Lad os sige, du bemærker en forandring hos personen i løbet af assisten, som for eksempel sitren eller trækninger i hans øjenlåg. Signalsystemet kan så bruges til at spørge personen: ”Føler du dig bedre tilpas?” eller ”Ved du, hvor du er?” Hvis det viser sig, at der er bedring, afslutter du sessionen, ellers fortsætter du, indtil der sker en bedring.

Et andet eksempel på brugen af dette system er ved begyndelsen af en assistsession med en person i koma, som du jævnligt har givet assistsessioner. Ved begyndelsen af en sådan session kan du etablere håndtryksignal-systemet og spørge personen: ”Har du det bedre i dag?” eller ”Har du det bedre end sidst, jeg var her?” Uanset hvilken respons du får (medmindre personen netop kommer til bevidsthed), skal du fortsætte med bevidstløshedsassisten, indtil du i den pågældende session har opnået en forbedring.

Du kan eventuelt blive nødt til at få styr på omgivelserne, før du kan starte assisten. Hvis du for eksempel udfører assisten på et hospital, bliver du nødt til sikre dig, at hospitalspersonalet ikke bryder ind, mens du giver assisten.

Assisten er fuldført, når du har fået personen tilbage til bevidsthed. Dette kan ske ganske hurtigt, men til tider kan det også kræve mange sessioner, før det er opnået. Dit job er at blive ved, idet du kører hver session til et punkt, hvor der er bedring for personen. Når personen igen er ved bevidsthed, er assisten slut, men det betyder ikke, at du holder op med at tage dig af ham. Det betyder, at du nu kan fortsætte med andre assisthandlinger og auditering.

Denne enkle assist kan bringe en bevidstløs person tilbage til livet. Hvis den udføres korrekt, kan resultatet være det største mirakel, nogen kan forestille sig!

den tid, som er nu, og som bliver datid, næsten så snart den er blevet observeret. Det er et udtryk, som anvendes løseligt til at betegne de nuværende omgivelser.

personen selv – ikke hans krop eller hans navn, det fysiske univers, hans sind eller noget som helst andet – det som er bevidst om at være bevidst; identiteten som er individet. Udtrykket thetan er blevet konstrueret for at udelukke alle muligheder for forveksling med tidligere begreber, som ikke gælder her. Det kommer fra det græske bogstav theta, som grækerne brugte som symbol for tanke og endda ånd; hertil er der føjet et n for at skabe et navneord på den måde, man bruger nu om dage til at skabe ord inden for tekniske fag.

en særlig slags personlig vejledning, der er enestående for Scientologi, og som hjælper en person til at se på sin egen tilværelse og forbedre sin evne til at se i øjnene, hvad han er, og hvor han er. Auditering er en præcis, omhyggeligt kodificeret aktivitet med nøjagtige procedurer.