OPGAVE >> 7. Læs ”Berøringsassist”.

BERØRINGSASSIST

Berøringsassisten er den mest brugte og nok bedst kendte assist. Den blev oprindeligt udviklet i starten af 1950’erne og er blevet brugt lige siden.

Brugen af Berøringsassister er ikke begrænset til skader eller kvæstelser. De er ikke kun beregnet til en, der har slået hånden eller har forbrændt sit håndled. De kan bruges til en dump, vedholdende rygsmerte, en konstant ørepine, en betændt byld eller et maveonde. Der er faktisk ingen grænser for, hvad denne enkle, men kraftige proces kan bruges til.

Teori

Formålet med en Berøringsassist er at genetablere kommunikationen med beskadigede eller syge legemsdele. Den får personens opmærksomhed hen på de dele af kroppen, der er skadede eller berørte. Dette gøres ved gentagne gange at berøre den syge eller beskadigede persons krop og få ham i kommunikation med skaden. Hans kommunikation med den fører til, at han kommer sig. Teknikken er baseret på det princip, at vejen til at helbrede eller afhjælpe noget er at sørge for, at personen er i kommunikation med det.

Samtlige fysiske lidelser bunder i, at personen har undladt at kommunikere med den ting eller det område, der er sygt. Det, at en kronisk skade forlænges og ikke vil heles, forekommer, når der mangler kommunikation med det ramte område eller med det sted i det fysiske univers, hvor skaden skete.

Når opmærksomhed trækkes væk fra skadede eller syge kropsområder, så bremses kredsløb, nervestrømme og energi tilsvarende. Det begrænser næringstilførslen til området og hindrer, at affaldsstoffer kan ledes bort. I gammel tid anså visse lægekyndige ”håndspålæggelse” for at være vejen til et fortræffeligt kredsløb og andre gode egenskaber. Det element, der virkede her, var sandsynligvis, at bevidstheden om det ramte område simpelthen blev øget, og de fysiske kommunikationsforhold blev genoprettet. Hvis man for eksempel udfører en Berøringsassist på én, der har et forstuvet håndled, så får man ham i så høj grad som muligt tilbage i kommunikation med håndleddet.

Ud over at kontrollere og styre personens opmærksomhed vil en Berøringsassist også ordne situationer vedrørende sted og tid. Hvis en person er blevet skadet, undgår hans opmærksomhed det skadede eller ramte sted på kroppen, mens den samtidig hænger fast i det. Han undgår desuden det sted, hvor skaden skete, og både personen selv og den skadede kropsdel hænger fast i det tidspunkt, hvor slaget fandt sted. En Berøringsassist gør det muligt, at helbredelsen kan ske, fordi den til en vis grad bringer personen til den tid og det sted, hvor han befinder sig.

En berøringsassist hjælper med at klare forhold som tid og sted, når en person er blevet skadet. En del af hans opmærksomhed hænger fast i det tidligere øjeblik, hvor skaden indtraf, og i stedet.

Assisten bringer personen tilbage til nutid og gør dermed helbredelse mulig.

Fremgangsmåde

0. Giv førstehjælp efter behov, før du begynder assisten. Hvis en person for eksempel har et blødende sår, bør det forbindes som det første, man gør.

1. Få personen til at sidde eller ligge ned – det der er mest behageligt for ham.

2. Fortæl ham, at du vil lave en Berøringsassist, og forklar kort fremgangsmåden.

Fortæl personen den kommando, du vil bruge, og sørg for, at han forstår den. Den kommando, der bruges, er ”Føl min finger”.

Fortæl personen, at han skal lade dig vide, når han har udført kommandoen.

3. Giv kommandoen: ”Føl min finger,” og berør derefter et punkt med et moderat tryk med fingeren.

Du skal ikke først berøre og derefter give kommandoen; det ville være omvendt rækkefølge.

Rør kun med én finger. Hvis du bruger to fingre, kan personen blive forvirret over, hvilken af dem han skal føle.

4. Anerkend personen ved at sige ”tak,” ”o.k.,” ”godt” eller lignende.

5. Fortsæt med at give kommandoen, berøre og anerkende, når personen giver til kende, at han har udført kommandoen.

Når du laver en Berøringsassist på et bestemt skadet eller angrebet område, skal du nærme dig stedet gradvist og fjerne dig fra det gradvist.

Du nærmer dig det skadede eller berørte område, fjerner dig fra det, nærmer dig det, fjerner dig fra det, nærmer dig det yderligere og fjerner dig yderligere fra det, nærmer dig et punkt, hvor du rent faktisk berører det skadede eller berørte sted, og fjerner dig yderligere fra det. Du prøver at følge kroppens nervebaner, hvilket omfatter rygsøjlen, lemmerne og de forskellige relæpunkter som albuer, håndled, bagsiden af knæene og fingerspidserne. Det er disse punkter, du skal sigte efter. Det er alle sammen steder, hvor chokbølgen kan være låst fast. Det, du forsøger at opnå, er at få en kommunikationsbølge til at flyde gennem kroppen igen, den blev nemlig standset af chokket i forbindelse med skaden.

Uanset hvilken del af kroppen, der bliver hjulpet, bør berøringspunkterne omfatte ekstremiteterne (hænder og fødder) og rygsøjlen.

Berøringen skal være balanceret til både højre og venstre side af kroppen. Når du har berørt personens højre storetå, skal du derefter berøre venstre storetå. Når du har rørt et punkt fem-ti centimeter fra rygsøjlen på den ene side, skal du derefter røre et punkt i samme afstand fra rygsøjlen på den modsatte side. Dette er vigtigt, fordi hjernen og kroppens kommunikationssystem griber ind i hinanden. Du kan opleve, at en smerte i venstre hånd køres ud (fortager sig ), når du berører den højre hånd, fordi den højre hånd har låst den fast.

Ud over at behandle venstre og højre side af kroppen, skal der også tages højde for kroppens bagside og forside. Hvis forsiden af kroppen er blevet behandlet, skal bagsiden med andre ord også behandles.

Samme princip gør sig gældende, når man behandler en speciel del af kroppen. For eksempel kan det være, at du behandler en skade på forsiden af højre ben. Din Berøringsassist ville da omfatte forsiden af højre ben, forsiden af venstre ben, bagsiden af højre ben og bagsiden af venstre ben foruden at du – som altid – behandler ekstremiteterne og rygsøjlen.

6. Fortsæt med assisten, indtil personen har det bedre. Ud fra det, han siger, eller hans udseende vil du bemærke en bedring hos personen. Dette kaldes indikatorer.

Indikatorer er tilstande eller omstændigheder, der opstår under en assist, og de viser, om det går godt eller skidt. Når en dårlig tilstand forbedres, f.eks. en skadet hånd, kaldes det en god indikator. Hvis smerten i hånden letter, vil det være en god indikator.

En Berøringsassist fortsættes indtil den person, der får hjælp, har gode indikatorer. Det betyder, at han føler sig bedre tilpas, smerten er mildnet, han er gladere osv. Han vil også få en cognition.

7. Når det sker, siger du: ”Slut med assisten” til personen.

Du kan blive nødt til at give Berøringsassister hver dag for at opnå et resultat. Første gang, du giver en Berøringsassist, får du måske kun en lille forbedring. Ved at give en Berøringsassist den følgende dag kan du forvente en lidt større bedring. Næste dag får du måske somatikken til helt at forsvinde. Det kan tage mange flere dage med en Berøringsassist hver dag, før der opnås sådan et resultat. Pointen er, at der ikke er nogen grænse for, hvor mange Berøringsassister, du kan give for den samme ting.

Kommunikation med kroppen mindskes, når man er syg eller er kommet til skade. En berøringsassist hjælper med at genetablere en persons evne til fuldt og helt at kommunikere med en syg eller skadet legemsdel.

Sig til personen: ”Føl min finger,” og rør ved et punkt på hans krop. Anerkend ham, når han gør det.

Følg kroppens nervekanaler. Berøringen skal være balanceret på begge sider af kroppen.

På en berøringsassist skal ekstremiteterne og rygsøjlen med. En korrekt udført berøringsassist kan styrke en thetans evne til at helbrede besværligheder med kroppen eller afhjælpe dem.

Områder, hvor det kan bruges

Brug ved tilskadekomst

Når du kan udføre en kontaktassist på en person, der er kommet til skade, skal du aldrig først udføre en Berøringsassist. Hvis der er adgang til nøjagtigt det sted, hvor skaden indtraf, så udfør en kontaktassist. Kontaktassisten kan så følges op med en Berøringsassist eller en anden form for assist.

Sådan bruges de på dyr

Berøringsassister kan give gode resultater, når de bruges på dyr. Når du giver en Berøringsassist til en syg eller såret hund eller kat, bør du være iført tykke handsker, for de kan finde på at bide og kradse dig.

Personer, der er påvirket af medicin

En Berøringsassist kan godt udføres på en person, der har fået smertestillende midler eller anden medicin. Det er ikke optimalt, men det kan være nødvendigt i nødsituationer.

Hvis en person er kommet til skade, bør du forsøge at nå frem til ham og give ham en Berøringsassist, før nogen giver ham smertestillende midler. Hvis kroppen har fået svære kvæstelser, kan personen godt stadig have stærke smerter efter din assist, men du vil have fjernet noget af chokket. Herefter kunne en læge så give smertestillende midler og udbedre de fysiske skader. Du skal naturligvis ikke forhindre det, hvis personen har brug for øjeblikkelig behandling på grund af kraftige smerter. Du kan så udføre Berøringsassisten, når personen er bedre tilpas.

Hovedpine

Giv ikke en Berøringsassist til en person, der har hovedpine. Undersøgelser har vist, at hovedpine ofte skyldes mentale fænomener, hvor en Berøringsassist ikke ville være den korrekte handling.

Hovedskader

Hvis en person har fået en egentlig skade i hovedet, er blevet slået i øjet eller ramt i hovedet med et boldtræ, kan han godt få en Berøringsassist. Det samme gælder for skader på tænderne eller gener efter smertefuld tandlægebehandling.

Berøringsassisten er let at lære, og den kan give ret utrolige resultater. Den har den fordel, at det er let at lære andre den. Så brug den med omhu til at hjælpe folk omkring dig; og lær den fra dig, så andre også kan hjælpe hinanden.

en hævelse i huden som er øm og fyldt med pus.

en nøjagtig række anvisninger eller handlinger, der udføres for at opnå et ønsket resultat.

den handling hvor en person berører en anden for at overføre åndelig kraft og f.eks. helbrede en sygdom. En metode til at behandle en syg person gennem troens og bønnens styrke.

en tilstand eller omstændighed der opstår i løbet af en proces, som viser, om processen går godt eller dårligt. For eksempel når en person, som modtager auditering, ser kvikkere eller gladere ud, ville det være gode indikatorer. Se også proces i denne ordliste.

ting, der vises eller opfattes eller observeres; enkelte fakta, hændelser eller ændringer, som de opfattes af sanserne eller af sindet: anvendes hovedsageligt om en kendsgerning, hvis årsag eller forklaring er under observation eller beskrives videnskabeligt.