Som man kan se nederst på denne side, begynder den fuldstændige Toneskala langt under apati. Med andre ord, en person nærer overhovedet ingen følelser for et emne. Et eksempel på dette var den amerikanske holdning angående atombomben. En ting, de burde have været meget optagede af, lå så langt uden for deres evne til at kontrollere og var så tilbøjelig til at gøre en ende på deres tilværelse, at de befandt sig under apati med hensyn til den. De følte faktisk ikke engang, at den var noget videre problem. At føle sig i apati ville være et fremskridt i forhold til slet ikke at have nogen som helst følelser over for en emne, som burde bekymre én intimt. Med andre ord befinder folk sig i deres forhold til mange emner og problemer et godt stykke under apati.
Der starter Toneskalaen – et fuldstændigt dødt nulpunkt, langt under selve døden. Idet man bevæger sig op til bedre toner, møder man niveauerne:
KROPPENS DØD
APATI
SORG
FRYGT
VREDE
ANTAGONISME
KEDSOMHED
ENTUSIASME
AFKLARETHED, i den nævnte rækkefølge.
Der er mange små trin mellem disse toner, men den, der kender bare lidt til menneskelige væsner, bør absolut kende de her nævnte emotioner.
En person, der er i apati, vil, når hans tone forbedres, føle sorg.
En person i sorg vil, når hans tone forbedres, føle frygt.
En person i frygt vil, når hans tone forbedres, føle vrede.
En person i vrede vil, når hans tone forbedres, føle antagonisme.
En person i antagonisme vil, når hans tone forbedres, føle kedsomhed.
Når en person, der er i kedsomhed, forbedrer sin tone, bliver han entusiastisk.
Når en person, der er entusiastisk, forbedrer sin tone, føler han sig afklaret.
Faktisk ligger området under apatiniveauet så lavt, at det udgør en sindstilstand uden
|
DEN FULDSTÆNDIGE TONESKALA
|
|
|
|
kærlighed, at kunne lide eller enhver anden følelsesmæssig holdning; graden af at holde af. Den grundlæggende definition på affinitet er betragtningen om afstand, hvad enten den er god eller dårlig.