Hvert eneste individ består af en central kraft, der går gennem livet. Det er overlevelse, der er denne drift, denne trang i livet. Det er bestræbelsen fra organismens side på at overleve.

En dynamik kalder vi den trang til at overleve.

Jo mere den trang bliver enturbuleret (kommer i en tilstand af ophidselse eller forstyrrelse) eller påvirket af udefra kommende kræfter, des mere bliver den enten undertrykt af eller blandet med andres formål. Det vil sige, at andre påtvinger individet deres formål. I begge tilfælde bliver dynamikken i let grad enturbuleret.

Efterhånden som overlevelsesdynamikken bliver beskåret, eller andre påvirkninger trænger ind på den eller får indflydelse på den – det kan både være andre mennesker og egentlige undertrykkere i livet, som mangel på mad, tøj og husly – kan dynamikken blive mere og mere enturbuleret, indtil den bevæger sig mod død eller forfald i præcist den modsatte retning.

I præcis samme grad som den bliver enturbuleret, vil dynamikken tage retning imod at bukke under. Den går i retning af overlevelse i nøjagtig samme grad, som den er ren og klar.

Sådan er det, hvis man ser på den som kun én dynamik. Hvis vi kigger på denne dynamik igennem et forstørrelsesglas, ser vi, at der faktisk er otte drivkræfter, eller otte dynamikker i denne ene drivkraft.

Førstedynamikken er bestræbelsen på at overleve som sig individ. Det er bestræbelsen på at opnå det højest mulige overlevelsesniveau for én selv så lang tid som muligt. Her vil individualitet udtrykkes fuldt ud.

Andendynamikken er bestræbelsen på at eksistere som fremtidig generation. Den har to dele: sex; og familieenheden – herunder opfostring af børn.

Tredjedynamikken er tilskyndelsen til at overleve som en del af en gruppe, og det er personen selv, der leverer denne motivation. Alle grupper, midlertidige eller vedvarende, politiske eller samfundsmæssige, er en del af tredjedynamikken, og hver af dem er en tredjedynamik.

Fjerdedynamikken er overlevelse gennem menneskeheden. Den hvide race ville altså blive betragtet som en tredjedynamik, mens alle verdens menneskeracer under ét betragtes som den fjerde dynamik.

Femtedynamikken er hver eneste livsforms tilskyndelse til at overleve. Den omfatter alt levende, uanset om det er et dyr eller planter, alt hvad der direkte og inderst inde bliver motiveret af liv. Det er individets bestræbelse på at overleve for at få liv til at overleve.

Sjettedynamikken er bestræbelsen på at eksistere som en del af det fysiske univers. Det er den enkeltes trang til at styrke overlevelsen for al masse, energi, rum og tid – det fysiske univers’ bestanddele, som vi kalder MEST. Individet har faktisk en trang til, at det fysiske univers skal overleve.

Syvendedynamikken er tilskyndelsen til sjæles overlevelse og til at overleve som sjæle. Alt åndeligt med eller uden identitet hører ind under den syvende dynamik. Den er adskilt fra det fysiske univers og er selve kilden til livet. Således er der en bestræbelse for livskildens overlevelse.

Ottendedynamikken er tilskyndelsen til eksistens i form af uendelighed. Dette betegnes også som Det Højeste Væsen. Den kan kaldes uendeligheds- eller gudsdynamikken.