Når man ser nærmere på mennesket, ser det ud til, at et individ har en trang i hver af disse afdelinger. Et individ er altså lige så interesseret i gruppers overlevelse som i sin egen overlevelse.
I samme øjeblik man fjerner en af disse dynamikker fra et menneske og siger: ”Denne dynamik kan umuligt eksistere for dette individ,” har man problemer, fordi alle dynamikkerne så bliver fjernet. Med andre ord kommer de ned på samme niveau. Hvis man skærer halvdelen af en dynamik væk, har man skåret halvdelen af resten af dynamikkerne væk. Denne helhed af dynamikker er afgørende for individets overlevelse.
Lige nu har vi et samfund, hvor alle er uddannet efter mottoet: ”Vi tænker kun på os selv”. Folk skal tvinges, piskes, bankes og uddannes til at have en Tredjedynamik. Det er nødvendigt at fængsle dem, at sende dem i skole, at straffe dem, give dem bøder, beskatte dem og få dem til at gå til valgurnerne og stemme. Alt det er nødvendigt, for at en person kan have en Tredjedynamik.
I det samfund arbejder man med andre ord som gale for at opbygge noget, der allerede er der. Fjern alle disse store strukturer, der uddanner én i at tilpasse sig samfundet, så vil du finde en struktur, der er meget smukkere og mere pålidelig end alle de kunstige strukturer, der bliver bygget.
På samme måde er det med Fjerdedynamikken. Har du nogensinde kendt en, der mente, at det kun var katte, der var værd at være sammen med, og at mennesker ikke var noget værd? Den slags mennesker findes. ”Mennesket er intet værd. Mennesker er onde; de er udyr, der opfører sig forfærdeligt. Menneskeheden er intet værd, og mennesket er intet værd. Men katte, hunde og små,
Mennesker kan gøre næsten hvad som helst mod dynamikkerne, så længe det er konsekvent. I samme øjeblik man bliver inkonsekvent i et område, er man ilde stedt.
Der er her ingen idé eller påstand om, at en af disse otte dynamikker er vigtigere end de andre. De er kategorier i livets store spil, men de er ikke nødvendigvis lige vigtige. Ved at se på individuelle mennesker vil man opdage, at hver person lægger mere vægt på én af dynamikkerne end på de andre, eller kan fremhæve én kombination af dynamikker som vigtigere end en anden.
Formålet med at fremsætte denne opdeling er at fremme en forståelse af livet ved at anbringe det i afdelinger. Når man har opdelt livet på denne måde, kan hver afdeling undersøges (som sig selv og for sig selv) i forhold til de andre afdelinger af livet.
Når man lægger puslespil, er det nødvendigt først at tage brikker, der har lignende farve eller beskaffenhed og anbringe dem i grupper. Når man studerer et emne, er det nødvendigt at gå systematisk til værks.
For at fremme denne systematik er det (til vore formål) nødvendigt at antage disse otte vilkårlige afdelinger af livet.
En videre manifestation af disse dynamikker er, at de bedst kan anskueliggøres ved en række koncentriske cirkler, hvor Førstedynamikken er inderst, og hver ny dynamik er en cirkel uden om den foregående. Idéen om udvidelse af rum indgår i disse dynamikker.
I individets grundegenskaber indgår dets evne til på denne måde at udvide sine aktiviteter til de andre dynamikker. Men først når Syvendedynamikken er nået i sin helhed, vil man opdage den sande Ottendedynamik.
Som eksempel på anvendelse af disse dynamikker opdager man, at et barn ved fødslen ikke sanser noget ud over Førstedynamikken. Men efterhånden som barnet vokser, og interesser udvides, kan man se, at barnet tager andre dynamikker op.
Som et yderligere eksempel på anvendelse er en person, der er ude af stand til at virke inden for Tredjedynamikken, dermed ude af stand til at være en del af et hold eller en gruppe og kan således siges at være ude af stand til at føre en social tilværelse.
Hvordan skal man forholde sig, så det lykkes en at klare sig på dynamikkerne? Med den tilstand Verden omkring os er i, tyder det ikke på, at man har fundet svaret på det. Det kan se ud til at være nogle få personer beskåret. Dette er dog langt fra sandheden. Alle mennesker kan få den viden, de har brug for, for at kunne afgøre hvilken retning er bedst for deres overlevelse.
(om dyr) ikke i stand til at tale som noget naturligt og derfor anset for at være hjælpeløse eller nogen, man skal have ondt af.