Her er tilstandene og deres formler i rækkefølge, nedefra og op:

Tilstanden Ikke-Eksistens
(Formel for en ny post)

Enhver nyudnævnt i et job begynder i Ikke-Eksistens, hvad enten dette er opnået ved nyudnævnelse, forfremmelse eller degradering.

Den nye person på jobbet lider normalt under den vildfarelse, at nu er han ”_________” (ny titel). Han prøver at starte i Power-tilstand, da han sædvanligvis i høj grad er klar over sin nye status eller endog en tidligere status. Men i virkeligheden er han den eneste, som er klar over det. Alle andre, måske lige med undtagelse af personaleassistenten, er aldeles uvidende om, at han har en ny status.

Han begynder derfor i en tilstand af Ikke-Eksistens. Og hvis han ikke begynder med Ikke-Eksistensformlen som sin vejleder, vil han bruge den forkerte tilstand og få alle mulige vanskeligheder.

Ikke-Eksistensformlen

Ikke-Eksistensformlen er:

    1.    Find en kommunikationslinje.

    2.    Gør dig selv kendt.

    3.    Find ud af, hvad der behøves eller ønskes.

    4.    Udfør, fremskaf og/eller fremvis det.

En nyudnævnt, som overtager en succesfuld aktivitet, tror ofte, at han hellere må gøre sig kendt ved at lave om på alt, skønt han (a) ikke er godt nok kendt til at gøre det og (b) endnu ikke har nogen idé om, hvad der behøves eller ønskes. Og således skaber han ravage.

En person begynder et nyt job eller aktivitet i en tilstand af Ikke-Eksistens.

Somme tider antager han, at han ved, hvad der behøves eller ønskes, hvor det kun er en fiks idé hos ham og kun er hans idé og slet ikke rigtigt, og således mislykkes han på jobbet.

Somme tider gider han ikke finde ud af, hvad der virkelig behøves eller ønskes og antager simpelthen, at han ved det, eller tror, han ved det, når han ikke gør det. Han bliver hurtigt en ”fiasko”.

Nu og da er en nyudnævnt så ”statusglad” eller så usikker eller så genert, at selv når hans chef eller hans personale henvender sig til ham og fortæller, hvad der behøves eller ønskes, så kan han ikke anerkende eller gør det ikke og går så virkeligt for evigt ind i Ikke-Eksistens.

Somme tider finder han ud af, at det, som han bliver fortalt er behøvet eller ønsket, har behov for en omvurdering eller en yderligere undersøgelse. Så det er altid sikrest for ham at foretage sin egen undersøgelse af det og arbejde ud fra det, når han har opnået sin egen solide realitet om, hvad der behøves eller ønskes.

Hvis formlen bliver anvendt intelligent, kan personen forvente at komme ind i en periode, hvor han bliver forbigået, hvor folk stadig laver hans arbejde for at udfylde det hul, som hans forgænger måske har efterladt sig. Dette er en Faretilstand – men det er den næste, et trin højere end Ikke-Eksistens på skalaen. Hvis han forsvarer sit job og udfører sit job og anvender Fareformlen, vil han komme igennem det.

Han kan dernæst forvente at befinde sig i en Krisetilstand. Her må han følge Kriseformlen for sin post og vil så komme igennem den.

Han kan nu forvente at være i Normal Aktivitet, og hvis han følger formlen for den, vil han nå Overflod. Og hvis han følger den formel, vil han ankomme til Power. Og hvis han anvender Power-formlen, vil han forblive der.

Så han er langt fra Power, når han starter på sin nyudnævnelse, og hvis han ikke bevæger sig op ad skalaen, derfra hvor han virkelig er i starten, klarer han den naturligvis ikke.

Dette gør sig gældende for grupper, organisationer og lande såvel som for enkeltpersoner.

Det gælder også, når en person slår fejl på sit job. Han må begynde forfra i Ikke-Eksistens, og han vil bygge sig op på samme måde tilstand for tilstand.

De fleste fiaskoer på post skyldes, at man ikke følger tilstandene og ikke erkender dem og anvender formlen for den tilstand, man er i, når man er i den, og ikke holder op med at anvende den, når man er ude af den og er i en anden.

Dette er hemmeligheden ved at holde en post og have succes på et job eller i tilværelsen.

Den udvidede Ikke-Eksistensformel

Mange mennesker anvender Ikke-Eksistensformlen forkert og undrer sig over, hvorfor de stadig har vanskeligheder.

Ledere undrer sig sommetider over, hvorfor bestemte medarbejdere aldrig synes at være i stand til at gøre noget som helst rigtigt, og de ender i desperation med at klare hele området selv.

Svaret er, at Ikke-Eksistensformlen fejlanvendes og ikke virkelig udføres på posten.

Erfaringen har vist, at selv erfarne ledere og medarbejdere i virkeligheden aldrig er kommet ud af Ikke-Eksistens. Og der hvor organisationen overhovedet fungerer, bæres den på ryggen af én eller to ledere i nøglepositioner.

Sætningen ”find en kommunikationslinje” bliver af for mange kortet ned til at finde en andens indbakke og lægge en ”behøves og ønskes” anmodning i den. Dette er ikke virkelig at finde en kommunikationslinje.

For at håndtere en hvilken som helst post skal man have oplysninger og give oplysninger. Hvor dette ikke foregår, opdager personen, at han arbejder på projekter, der afvises, projekter det er nødvendigt at lave om; der bliver lagt bånd på hans aktiviteter, og han opdager, at han synker ned gennem tilstandene. Han falder i unåde hos sine overordnede, fordi han ikke indsamler og ikke fremlægger vitale oplysninger om, hvad der foregår.

Det er enhver medarbejders pligt – ny på post eller ej – at få fat i de kommunikationslinjer, der har forbindelse med hans post, finde ud af, hvem der har brug for vitale oplysninger fra ham og få disse linjer ind, ind, ind som en vedvarende handling.

Når en person undlader at gøre lige netop dette, kommer han aldrig ud af Ikke-Eksistens. Han er end ikke oppe i Fare, fordi ingen er klar over, at de overhovedet forbigår ham. Med andre ord, når en medarbejder ikke gør det, er han i organisationens øjne simpelthen et nul.

De ordrer, han udsteder, annulleres som regel, når en eller anden overordnet opdager dem, fordi de ikke er realistiske. Per var allerede ved at ordne det. Pouls skema blev kuldkastet af det. Regnskabschefen råber op: ”Hvorfor dette dyre spild?”

Inden længe, når medarbejdere opdager, at det er den-og-dens ordre, ignorerer de den bare.

En sådan medarbejders lyse håb ender som regel som et håb om at kunne blive forflyttet, jo før jo bedre. Alle er imod ham.

Men hvad var det, der virkelig foregik?

Han anvendte aldrig virkelig Ikke-Eksistensformlen, og således forblev han i Ikke-Eksistens. Det, han gør, er ikke samordnet, fordi han ikke har linjerne til at give eller modtage oplysninger.

Det er rent faktisk ikke nogen andens opgave at samle hans linjer sammen for ham, lige så lidt som det er andres opgave at trække vejret for ham. En organisations ind- og udåndinger er at tage og give vitale oplysninger og partikler.

Enhver, der opdager, at han åbenlyst er i Ikke-Eksistens eller det, der er værre, burde styrte rundt og finde de kommunikationslinjer, der hører til hans aktivitet og hans arbejde og insistere på, at han kommer på de linjer.

En sådan medarbejder eller leder skal skrive ned, hvilke oplysninger han skal have for at håndtere sin post, og hvilke oplysninger andre er nødt til at få fra ham, for at de kan udføre deres arbejde.

Og så arrangere kommunikationslinjerne, så han modtager information fra de ledere, som befinder sig på disse linjer.

Overordnede ledere, såsom divisionschefer eller ledere af en organisation, har et ansvar for at holde medarbejdere informeret. Men de står som regel også med sikkerhedsproblemer og et ønske om at tage sig godt ud. Og deres oplysninger er generelle for hele divisionen eller organisationen. Det omfatter specifikke ting som ”Fru Jørgensen ankommer klokken 14:00” eller ”Telefonselskabets repræsentant siger, at regningen skal betales klokken 12:00 i dag, ellers er det slut med vores telefoner”.

Ledere får overarbejde eller kommer ud for ravage, når hovedparten af medarbejderne har undladt at anbringe sig på vigtige kommunikationslinjer og ikke holder dem i gang. Spørg ikke, hvorfor statistikkerne er nede, hvis halvfems procent af dine ansatte er i Ikke-Eksistens eller det, der er værre! Det sker simpelthen, fordi de aldrig i virkeligheden fandt nogen kommunikationslinjer.

Derfor er den Udvidede Ikke-Eksistensformel:

    1.    Find og anbring dig på alle de kommunikationslinjer, du behøver for at give og få oplysninger, der har at gøre med dine pligter og dit udstyr.

    2.    Gør dig selv kendt, tillige med din stillingsbetegnelse og dine pligter, over for enhver person, du har brug for at få informationer fra og videregive data til.

    3.    Find ud af fra dine overordnede, andre medarbejdere og alt publikum, som dine pligter måske kræver, at du kontakter, hvad hver af dem behøver og ønsker.

    4.    Udfør, fremskaf og fremvis det, hver enkelt behøver og ønsker, som er i overensstemmelse med policy.

    5.    Oprethold de kommunikationslinjer, du har, og udvid dem for at få andre oplysninger, som du nu finder ud af, at du løbende har brug for.

    6.    Hold dine originationslinjer ved lige for at oplyse andre om præcis, hvad du gør, men kun dem, der rent faktisk har brug for oplysningerne.

    7.    Effektiviser det, du gør, producerer og fremviser, så det er tættere på det, der virkelig behøves og ønskes.

    8.    Med afgivelse og modtagelse af fuldstændige oplysninger angående dine produkter, udfør, producer og fremvis da løbende et stærkt forbedret produkt på din post.

Jeg kan garantere dig, at hvis du gør dette – og skriver dine oplysninger korte og klare, så de er nemme at opfatte, og du selv får dine oplysninger i en form, der ikke blokerer dine egne linjer – så vil du rigtig begynde at gå op gennem tilstandene og nå frem til Power, når tiden er inde til det.

Tilstanden Fare

Tilstanden Fare bliver normalt tildelt når:

    1.    En Krisetilstand har fortsat for længe.

    2.    En statistik ryger meget stejlt nedad.

    3.    En overordnet leder pludselig ser sig selv bære lederen af aktivitetens hat, fordi den er i vanskeligheder.

At forbigå nogen betyder ”at springe den rigtige person over i en kommandorække”.

Hvis du erklærer en Faretilstand, så skal du selvfølgelig selv gøre det nødvendige arbejde for at håndtere den farlige situation.

Dette gælder også den anden vej. Hvis du begynder at gøre en andens arbejde ved at forbigå vedkommende, vil du selvfølgelig uforvarende frembringe en Faretilstand. Hvorfor? Fordi du unmocker de mennesker, der skulle gøre arbejdet.

Ydermere, hvis du vanemæssigt forbigår andre og udfører deres arbejde, vil du selvfølgelig selv få al arbejdet. Dette er forklaringen på den overbebyrdede leder. Han eller hun forbigår. Så simpelt er det. Hvis en leder vanemæssigt forbigår, vil han eller hun blive overbebyrdet.

Der vil også opstå en tilstand af Ikke-Eksistens.

Så jo mere en leder forbigår, des hårdere arbejder han. Jo hårdere han arbejder og forbigår dem, der skulle have gjort arbejdet, jo mere vil den del, han arbejder med, forsvinde.

man med vilje eller uforvarende forbigår, når man arbejder, er resultatet altid det samme – en Faretilstand.

Hvis du er nødt til at forbigå under arbejdet, så skal du gøre opmærksom på tilstanden og følge formlen.

Hvis du erklærer tilstanden, skal du også udføre arbejdet.

Du må få arbejdet udført kompetent ved at nyudnævne, overflytte eller uddanne personale. Tilstanden er klaret, når den del af firmaet eller organisationen synligt har rettet op på sine statistikker igen.

Så der ligger et stort ansvar i at erklære en Faretilstand. Byrden ved dette bliver opvejet af det faktum, at hvis du ikke erklærer en på de funktioner, som bliver håndteret af dem, der er under dig, og for hvem det går dårligt, vil det meget snart indhente dig selv; hvad enten du vil det eller ej, og hvad enten den bliver erklæret eller ej, vil du personligt komme ind i en Faretilstand.

Når en person bliver nødt til at forbigå en anden for at få sit job eller sine aktiviteter udført, eksisterer der en Faretilstand.

Det er pest eller kolera. En opmuntrende bemærkning om det er, at hvis formlen bliver anvendt, så har du en god chance for ikke alene at komme ovenpå igen, men også for at blive større og bedre end nogen sinde.

Og det er første gang, det nogen sinde er sket for en leder, som begyndte på den lange nedtur. Der er håb!

Når formlen for at håndtere en Fare-tilstand ikke udføres, kan det være svært for en organisation, en aktivitet eller person senere igen at komme over den tilstand.

En langvarig Krisestatus, trusler mod levedygtigheden eller overlevelsen eller en langvarig egenhændig håndtering vil ikke forbedres, medmindre den faktiske Fareformel anvendes.

Fareformlen

Formlen er som følger:

    1.    Forbigå (ignorer den eller de underordnede, som normalt har ansvaret for aktiviteten, og håndter det selv).

    2.    Håndtér situationen og enhver fare i den.

    3.    Tildel området, hvor det var nødvendigt at håndtere, en Faretilstand.

    4.    Tildel hver enkelt person, der har forbindelse med Faretilstanden, en Faretilstand på Førstedynamikken, håndhæv den og vær sikker på, at de følger formlen fuldstændigt. Og gør de ikke det, så lav en fuldstændig Etikundersøgelse, og gør alt det, der viser sig at være nødvendigt.

    5.    Omorganisér aktiviteten, så situationen ikke gentager sig.

    6.    Anbefal ethvert fast policy, som herefter vil opdage og/eller forhindre tilstanden i at gentage sig.

Den overordnede leder på stedet handler og handler ifølge ovenstående formel.

Den personlige Fareformel

Når det drejer sig om personlig anvendelse, er formlen ændret til:

    1.    Omgå vaner eller normale rutiner.

    2.    Håndtér situationen og enhver fare i den.

    3.    Tildel dig selv en Faretilstand.

    4.    Få din egen personlige etik ind ved at finde ud af, hvad du gør, som er uetisk, og brug selvdisciplin til at korrigere det, og bliv ærlig og retlinet.

    5.    Omorganisér dit liv, så den farlige situation ikke til stadighed opstår for dig.

    6.    Formulér og indfør faste regler, som herefter vil opdage og forhindre den samme situation i til stadighed at opstå.

Her er et eksempel på, hvordan Første Dynamik Fareformlen kunne blive anvendt.

Trinnet ”Forbigå vaner eller normale rutiner” betyder forbigå alt det, du har været i gang med at gøre.

Lad os sige, at en fyr havde modtaget penge fra sin onkel og sagt, at han var ved at købe et hus for dem, hvilket han i virkeligheden ikke var. Han spenderede dem på en blondine. Nu er han konstant i fare. Hans onkel kan finde ud af det når som helst, og han har forventninger til at skulle arve sin onkels formue en dag. Så han befinder sig halvvejs i en slags panik. Selvom han ikke tænker over det, så er faren der stadig.

Det næste ville være: ”Håndtér situationen og enhver fare i den”. Han har gjort ting, som han ikke fortæller, og han hænger fast på en eller anden måde, og det er en ret underlig situation, og han er ved at spænde ben for sig selv. Okay, så det bliver han nødt til at holde op med – forbigå vanerne eller de normale rutiner med hensyn til det. Med andre ord, holde op med at tage imod de penge.

Men han ville også være nødt til at håndtere situationen og enhver fare i den. Det ville være meget farligt at skrive: ”Kære onkel Georg. Alle de penge, du har sendt mig til at købe hus for, har jeg brugt på en blondine, som hedder Floozie”. Nej, han ville være nødt til at finde ud af, hvordan han kunne håndtere det, så der ikke var nogen fare i det. Og det kunne godt kræve en del tankevirksomhed.

Hvis han bare sprang ud i det og sagde til sin onkel: ”Altså, jeg har løjet for dig, onkel Georg. Jeg har brugt alle dine penge på pjank”, er det sandsynligt, at det ville komme som sådan et chok for onkel Georg, at han ville gøre ham arveløs, skyde ham og så videre. Han ville virkelig være i fare. Så han er nødt til at finde ud af, hvordan det skal håndteres. Det kunne være så enkelt som: ”Kære onkel Georg. Jeg har på det sidste modtaget auditering i Scientologi, og det er jeg blevet et mere ærligt menneske af. Jeg har gjort mange uhæderlige ting i mit liv, og én af dem er dette. Nu vil du sandsynligvis skyde mig for at have gjort det, og det er heller ikke fair over for dig, men faktisk har jeg brugt de her penge til at leve for og …”

Dernæst: ”Tildel dig selv, at det er en Faretilstand”, er udelukkende taget med, fordi folk glemmer at tildele den. Og så ”får du din egen personlige etik til at fungere ved at finde ud af, hvad du gør, som ikke er etisk og bruger selvdisciplin til at korrigere det og bliver ærlig og retlinet”. Og der er måske nogle andre ”onkel Georg’er” (og vi skal stadig håndtere blondinen ved navn Floozie). Selvom man har håndteret onklen, er der måske flere.

Dernæst: ”Reorganisér dit liv, så den farlige situation ikke til stadighed opstår for dig”. Det er nogenlunde let i dette hypotetiske tilfælde med onkel Georg. Tag simpelthen og drop alt, hvad angår denne Floozie, og i stedet for at blive oppe hele natten hver nat og så videre, så få noget søvn og pas dit arbejde og bliv til noget. Dét er en reorganisering.

Og dernæst: ”Formulér og indfør faste regler, som herefter vil opdage og forhindre den samme situation i til stadighed at opstå”. Med andre ord, ”Jeg vil ikke lyve for at få penge” eller noget i den retning, det er alt, hvad fyren behøver at beslutte sig for. Det er ligesom et nytårsforsæt, men folk overholder dem ikke, fordi de ikke fik klaret de første 5 trin. Det er derfor, nytårsforsætter ikke bliver efterlevet. Du beder faktisk om, at fyren retter sig på dette trin.

Fareformlen for en underordnet

Når en underordnet tildeles en Faretilstand, så forlang, at han eller hun eller hele aktiviteten skriver deres overts og withholds ned sammen med enhver kendt uetisk situation og afleverer dem på et vist fastsat tidspunkt på det grundlag, at straffen for dem vil blive lempet, hvorimod straffen vil blive fordoblet, hvis de opdages senere efter tidsfristen.

En skadelig handling eller en overtrædelse af en gruppes moralkodeks kaldes en ”overt-handling” eller en ”overt”. Når en person gør noget, som strider imod den moralkodeks, han har tilsluttet sig, eller undlader at gøre noget, som han skulle have gjort ifølge den moralkodeks, har han begået en overt-handling. En overt-handling overtræder det, man havde tilsluttet sig.

En usagt, ikke bekendtgjort overtrædelse af en moralkodeks, som personen er bundet af, kaldes et ”withhold”. Et withhold er en overt-handling, som en person begik, som han eller hun ikke taler om. Det er noget, som en person tror vil bringe hans selvopholdelse i fare, hvis det bliver afsløret. Ethvert withhold kommer efter en overt.

Den samlede fremgangsmåde for nedskrivning af éns overter og withholds findes i ”Kursus om integritet og ærlighed”.

Når det hele er skrevet ned, forlang så, at den underordnede og de medarbejdere, som man var nødt til at forbigå, og hvis arbejde man måtte lave eller konstant korrigere, hver især nedskriver og fuldt ud gennemfører den personlige fareformel for sit eget vedkommende og afleverer den.

Når produktionen igen er øget, bør Faretilstanden formelt afsluttes, og en Krisetilstand tildeles, og dens formel bør blive fulgt.

Krisetilstanden

Det er en empirisk (observeret og bevist ved observation) kendsgerning, at intet forbliver nøjagtigt det samme hele tiden. I dette univers kendes en sådan tilstand ikke. Tingene vokser eller bliver mindre. Tilsyneladende kan de ikke opretholde en konstant ligevægt eller stabilitet.

Så enten udvider tingene sig, eller også bliver de mindre. De forbliver ikke uændrede i dette univers. Endvidere vil ting, der forsøger at blive på samme niveau og ikke ændre sig, trække sig sammen.

Derfor har vi tre retninger og kun tre. For det første er der vækst, dernæst er der bestræbelsen på at forblive uændret eller på samme niveau, og for det tredje er der indskrænkning eller formindskelse.

Da intet i dette univers kan forblive nøjagtigt det samme, så vil den anden retning (at forblive på samme niveau) ovenfor gå hen og blive til den samme som den tredje retning (formindskelse), hvis den fortsætter uforstyrret, eller en udenforstående kraft ikke griber ind. Derfor har handlingerne to og tre ovenfor (at forblive på samme niveau eller formindskelse) samme potentiale, og begge vil formindskes.

En uændret eller let forværret tilstand kræver, at man anvender Kriseformlen.

Tilbage har vi vækst som den eneste positive handling, der går i retning af at garantere overlevelse.

Så for at overleve må man ekspandere, da det er den eneste sikre aktivitetstilstand.

Hvis man forbliver på samme niveau, har man en tendens til at indskrænke. Hvis man indskrænker, formindskes ens chancer for at overleve.

Derfor er der kun en mulighed tilbage for en organisation eller et individ, og det er vækst.

For at ekspandere i en sådan situation er man nødt til at anvende formlen for tilstanden Krise.

Man anvender Krisetilstanden når:

    1.    Det konstateres, at statistikkerne for en organisation, en afdeling eller en del af en organisation eller en person går nedad.

    2.    Statistikkerne for en organisation eller en del af en organisation eller en person ikke ændrer sig.

Formlen for tilstanden Krise er:

    1.    Reklamér. Det gælder for en organisation. Til en enkeltperson må man hellere sige ”producér”. Dette er det første, man gør, uden hensyn til nogen andre gøremål, uden hensyn til noget som helst andet, ja, det er det første, man skal rette sin opmærksomhed imod.

Hvad er reklame helt nøjagtigt? Tja, slå det op i en ordbog. Det er at gøre tingene kendt. Det er at få tingene ud. Det er at gøre sig selv kendt, at få sine egne produkter ud.

    2.    Lav om på din arbejdsgang. Hvis du f.eks. kom i en Krisetilstand, og du så ikke lavede om på din måde at arbejde på efter at have reklameret – du ikke ændrede noget i din måde at arbejde på – så styrer du bare lige mod endnu en Krisetilstand. Så det må være en del af den. Du må hellere lave om på din arbejdsgang, fordi den arbejdsgang førte dig ind i en Krise.

    3.    Økonomiser.

    4.    Gør klar til at levere.

    5.    Stram op på disciplinen. En del af Krisetilstanden indeholder denne lille linje: ”Du bliver nødt til at stramme disciplinen”, eller ”Du bliver nødt til at stramme etikken”.

For en enkeltperson kan dette simpelthen betyde ikke at gå ned på værtshuset hver fredag aften. Stram op på disciplinen. Bliv hjemme og arbejd til langt ud på natten, gør dit hjemmearbejde osv. Lad os være lidt mere regelmæssige på jobbet og arbejde lidt hårdere, lad os ikke klumre så meget og lave så mange fejl. Alt dette ville være en del af at stramme op på disciplinen.

Lad os antage mht. en organisation, at aktiviteten ikke kommer ud af krisen på trods af den kendsgerning, at der er tildelt en Krisestatus. Uanset hvad der forårsagede den Krise til trods for den kendsgerning, at de er blevet tildelt en Krisestatus, så lad os antage, at den aktivitet bare ikke kommer ud af Krise. De er blevet bedt om ”at følge formlen”, de har fået at vide, at de skal ”få gang i den i en fart” og ”få tingene rettet op”, og man ser, at de stadig laver brølere. Statistikken går ned, og den fortsætter med at gå ned; hvad gør man? Der er kun en ting tilbage at gøre, og det er at disciplinere. Fordi livet selv vil disciplinere individet.

Så spillereglen er, at hvis en Krisestatus bliver ignoreret, og trinene ikke bliver udført succesfuldt (”ikke bliver udført succesfuldt” er forskelligt fra ”ikke at blive udført”), så får man en meddelelse om, at tilstanden fortsættes. Og hvis tilstanden bliver ved ud over en specifik tidsperiode, så er det nødt til at fortsætte ind i en etiksag. Hvordan kunne man ellers rette den aktivitet op? Der må være nogen, der sidder på de fleste kommunikationslinjer, som laver brølere hele tiden. Du har et etikproblem involveret i det; der er en eller anden, som ikke vil fungere; der er en eller anden, der slår bremserne i, så man kan lugte røgen. Så du fortsætter altså ind i en etiksituation.

Normaltilstanden

Man kunne kalde Normal en ”tilstand af stabilitet”, og formentligt skulle det kaldes en tilstand af stabilitet, bortset fra denne ene lille faktor: Dette univers tillader ikke en statisk tilstand. Det vil ikke tillade ingen-stigning, intet-fald. Man kan ikke have en tilstand i det her univers, hvor der ikke er nogen stigning eller noget fald. Det er en totalt stabil tilstand, og der findes ikke en sådan ting i dette univers fra den ene ende af det til den anden. Der er ikke noget, som altid forbliver det samme.

Regelmæssig, vedvarende ekspansion eller vækst betyder, at det er en Normaltilstand.

Tilstanden Normal Aktivitet er altså ikke en ”stabil” tilstand, for det kan den ikke være. Normal Aktivitet skal være en rutinemæssig eller gradvis forøgelse. Og der må være en regelmæssig, rutinemæssig, gradvis stigning. Og hvis der ikke er nogen gradvis stigning, så vil der ikke være en tilstand af stabilitet. Man kan ikke have en helt jævn eksistenstilstand, som ikke til sidst vil falde på næsen. I samme sekund man opnår denne jævne tilstand i dette univers, begynder den at blive forringet. Så en tilstand af stabilitet vil til sidst forringes. For at forhindre en forringelse, må man have en stigning. Den stigning behøver ikke at være imponerende, men der bliver nødt til at være noget. Der er nødt til at være en lille smule stigning.

Normalformlen:

    1.    Lav ikke om på noget. Måden, hvorpå man opretholder en stigning, når man er i en tilstand af Normal Aktivitet, er ved ikke at ændre noget som helst.

    2.    Etikken er meget mild. Justitsfaktoren er temmelig mild og ret rimelig. Man griber ikke til specielt vilde handlinger.

    3.    Hver gang en statistik forbedres, så undersøg det meget omhyggeligt, og find ud af, hvad der forbedrede den. Og gør så dét uden at undlade det, du gjorde før. Dette er de eneste ændringer, du laver.

    4.    Hver gang en statistik forværres lidt, så find hurtigt ud af hvorfor, og afhjælp det.

Og man manøvrerer bare disse to faktorer: statistikken bedres, statistikken forværres. Man vil uundgåeligt finde ud af, at der er foretaget en ændring i det område, hvor en statistik forværres. Der er foretaget en eller anden ændring, og man må hellere se at få den ændring væk fra linjerne i en fart. Og når man opdager, at en statistik bedres, så må man hellere finde ud af, hvad der forårsagede forbedringen.

Tilstanden Overflod

Når man har en linje på en graf, der går stejlt op, er det Overflod. Om det er stejlt op i en uge eller stejlt op fra dens foregående punkt, uge efter uge efter uge, så er det Overflod.

Når man har en Overflod – uanset hvordan den blev skabt – gælder Overflodsformlen.

Man skal anvende Overflodsformlen, ellers får man vanskeligheder. Enhver, der har at gøre med Overflod, bør gøre sig følgende særkender ved den klart.

Overflod er den mest følsomme tilstand, der findes. Kald den noget andet, eller håndtér den anderledes, end formlen siger, og det kan slå dig ihjel! Den er underligt nok den farligste af alle tilstande; hvis man ikke erkender den og anvender formlen, bliver man mast til plukfisk! Hvis du erkender og håndterer den rigtigt, bliver det som en rakettur.

Formlen for Overflod er:

    1.    Økonomiser. Det første, man skal gøre i Overflod, er at økonomisere; og dernæst være meget, meget sikker på, at man ikke køber noget, der har nogen fremtidige forpligtelser forbundet med sig. Lad være med at købe noget med nogen fremtidige forpligtelser, ansæt ingen, der giver nogen fremtidige forpligtelser – intet. Det er alt sammen del af denne økonomi. Stram grebet om den.

    2.    Betal hver eneste regning. Få så fat i hver eneste regning, I overhovedet kan støve op hvor som helst, hver øre I skylder nogen som helst under solen, månen og stjernerne og betal dem. Betal alt, hvad du skylder – alle vegne, indtil du har fået det så langt ned mod nul som muligt eller på nul.

    3.    Investér det resterende i servicefaciliteter; gør det lettere at levere.

    4.    Find ud af, hvad der forårsagede Overflodstilstanden, og forstærk det.

En brat forbedring eller større rigelighed er et fingerpeg om tilstanden Overflod.

Overflodsformlen for aktiviteter:

Når der eksisterer en Overflod baseret på en statistik, som måler ens aktiviteter, og ikke har noget at gøre med finanser, er dette formlen man anvender.

    1.    Spar på unødvendige eller adspredte aktiviteter, som ikke bidrog til den nuværende tilstand. Spar økonomisk set ved at holde op med alt spild.

    2.    Få enhver handling til at være af betydning, og bliv ikke involveret i nogen unyttige handlinger. Enhver ny handling skal bidrage og være af samme slags som de, der faktisk bidrog.

    3.    Konsolider al fremgang. Overalt, hvor vi har opnået en fremgang, fastholder vi den. Slæk ikke på tingene, og lad dem ikke gå ned ad bakke eller køre i rutsjebane. Fasthold og vedligehold enhver fordel eller enhver fremgang, vi har opnået.

Find selv ud af hvad der forårsagede tilstanden af Overflod i dit umiddelbare område, og forstærk det.

Tilstanden Power

En Power-statistik er en statistik på et meget højt niveau; det er et helt nyt niveau i en Normal-trend.

En Power-statistik er ikke bare en statistik, der bliver ved med at gå stejlt op i lang tid. Power er heller ikke bare en meget høj statistik. Power er ikke en enkelt uges ting. Power er en trend.

Definition: Power er en Normaltilstand i et skyhøjt niveau, der er så højt, at det uden for enhver tvivl er komplet overflod. Det er en statistik, der er steget op i et helt nyt, fantastisk højt niveau, som er forblevet på det niveau og således er på en Normal-trend i dette nye, høje niveau.

Når man arbejder på dette nye niveau, forekommer der måske et let dyk i den statistik ind imellem. Men det er stadig Power.

Der findes endnu et datum af betydning, såfremt man vil erkende og forstå denne tilstand rigtigt:

Hvorfor kalder vi det Power?

Fordi der er en så rigelig produktion dér, at momentane ophold eller dyk ikke kan trække den ned eller bringe dens overlevelse i fare.

Og det er Power.

Man kunne stille følgende spørgsmål: ”Hvor meget arbejde kan en person udføre?” Eller ”Hvor mange mursten kan en person lægge på en dag?”

Naturligvis kan en person kun arbejde så og så mange timer på en dag. Han kan kun klare så og så meget individuel produktion på en dag. Men han kan producere nok på en dag til at forsørge sig selv. Han kan få sin produktion op og ind i sådan en rigelighed, at han kan tage fri et stykke tid. Det afhænger af hans effektivitet, og hvor kvik han er.

Ved et bestemt maksimum i Overflod vil han nå det største antal mursten, han kan lægge. Med øvelse og stigende effektivitet vil han kunne holde dette produktionsniveau i en Normaltilstand.

Hvis han lægger så mange mursten, at ingen nogen sinde vil drømme om at fyre ham – ja, så er han i Power. Det er en Power-tilstand for et individ.

Når en person har opnået en fuldstændig overflod af produktion, som intet kan bringe i fare,
så forekommer der en Power-tilstand.

    1.    Lad være med at afbryde forbindelser. Den første lov i en Power-tilstand er, lad være med at afbryde forbindelser.At gøre det ville forårsage en katastrofe for både dig og alle andre.

Du vil opdage, at folk jamrer og beklager sig over det. Hvad med den store mand? Han har været en lokal personlighed i en eller anden by, og pludselig bliver han den store mand. Han er meget indflydelsesrig i Wall Street, og han taler aldrig mere med nogen af sine venner i sin gamle hjemby. Disse folk afskyr det så meget, at det er næsten umuligt at tale med dem. Det vil sige, hvis man har været i et område, hvor man har været meget kendt, og man pludselig bliver en berømthed eller noget i den stil, vil disse mennesker ikke tro, at man ønsker at tale med dem, kan du se det? De er så vant til, at formlen bliver brudt. Kan I se det? Med andre ord, væsner i det her univers forventer fuldstændig, at man vil overtræde det første trin i Power-tilstanden, som er ”lad være med at afbryde forbindelser”. De tror, at du vil afbryde forbindelsen.

Nej! Power! Magtposition! Lad være med at afbryde forbindelser. Selv om man er blevet forfremmet til general fra oberst i et regiment, så skal man ikke være sådan et fjols at tro, at man fuldstændigt kan afbryde forbindelsen med det regiment. Fordi den eneste måde, man ikke kan afbryde forbindelsen med regimentet på, er ved at afbryde forbindelsen med det. Man kan ikke bare fornægte sine forbindelser. Hvad man bliver nødt til at gøre, er at tage ejerskab og ansvar for sine forbindelser.

2.    Nedskriv din egen post.

En Power-tilstand er, hvor en fyr går ind i en Power-tilstand, eller en organisation går ind i Power-tilstand. Og Power-Skifttilstand er faktisk en fyr, der antager en tilstand, som er blevet holdt fra Power. Forstår I forskellen? Man erstatter Hans, som var i en Power-tilstand. Så når han flytter væk, afbryder forbindelsen, så går Power-Skift til den, der overtog. Det første, som en person, der er blevet forfremmet fra Power, er nødt til at gøre, er at lave en optegnelse over alle postens linjer. Det er den eneste måde, hvorpå man nogen sinde vil være i stand til at afbryde forbindelsen. Og overtagelsen af denne Power-tilstand, Power-Skift, er styret af sin egen formel.

Jeg vil som eksempel vise dig, hvordan det her gælder både i stort og småt. Lad os nu sige, at der var en meget, meget succesfuld receptionist i en organisation, som var så succesfuld, at hun blev gjort til registrar. Ja, det er faktisk en forfremmelse af Power. Men man tillader ikke personer, der overtager posten at arbejde i en tilstand af Power-Skift, medmindre man laver en total optegnelse af sin post.

Så i en Power-tilstand er det første, man bliver nødt til at gøre, at nedskrive hele sin post. Man vil finde ud af, at hvis man ikke nedskriver hele sin post, så vil man sidde fast med et stykke af den post for tid og evighed. Og om et år eller senere, så vil nogen stadigvæk komme og spørge en om den post, som man havde, fordi man ikke skrev den ned. Så ved at nedskrive sin post gør man det muligt for den næste fyr at antage den tilstand af Power-Skift – hvor han ikke ændrer noget – for man viser, hvad der var der, så han ved, hvad han ikke skal ændre. Men hvis man ikke skrev det ned, så kunne han ændre det. Det er den sikreste metode i verden til at blive hapset tilbage til en gammel post, man har haft, og det er sådan, man aldrig kommer væk fra en post. Man siger: ”De her nye folk, som overtager receptionsposten, duer ikke, og de er ligeglade.” Før vi begynder at blive for kritiske, lad os nu være helt sikre: Skrev vi nogen sinde den her post ned? Forlod vi overhovedet virkelig posten? Forlod vi den i en tilstand, den kunne efterlades i? Og så, fornægtede vi bare hele posten, efter vi forlod den, eller gik vi af og til forbi og spurgte: ”Hvordan går det med posten?”

Det er ikke nogen pludselig afbrydelse af forbindelsen. Det er, hvad det virkelig drejer sig om. Lad være med at afbryde forbindelsen. Og man er ansvarlig for at skrive posten ned og få den i hænderne på den fyr, der skal tage sig af den. Hvis den anden fyr så ikke tager sig af den, så er det hans problem, ikke dit.

Gør alt, hvad du kan, for at din post er til at overtage. Før eller senere vil en eller anden komme forbi og holde den post ordentligt.

Tilstanden Power-Skift

Der er kun to omstændigheder, som kræver afløsning: den meget succesfulde eller den meget lidt succesfulde.

Sikke en fornøjelse det er at arve et par succesfulde sko. Der er ikke noget til det. Bare træde ned i skoene og ikke gøre sig nogen bekymringer om at gå. Og det anses på en eller anden måde for at være forkasteligt af folk. Man formodes at skulle ”gøre tingene selvstændigt og på sin egen måde,” man formodes at ”lægge sin egen personlighed ind i posten”. Nej! Tag skoene på, men lad være med at gå, mand! Hvis den var i en Tilstand af Normal Aktivitet, hvilket den normalt ville have været, for at nogen kunne blive forfremmet ud af den, så ændrer man ikke noget.

Power-Skift: Lav ikke om på noget.

Man sidder der bare i et stykke tid. Man ved straks, at alle organisationens følsomme områder, som kan blive påvirket af et pres, vil komme til en med det samme. Den fyr, der havde stillingen før en, havde dette pres, men det må have lykkedes ham at modstå det, for de følsomme områder findes stadig. Forstår du? Så når folk ønsker noget skrevet under, som jeres forgænger ikke skrev under, så lad være med at skrive det under. Det er en let regel at følge, er det ikke? Det er absolut den mest dovne position, man nogen sinde kan holde. Og det er den eneste måde, den kan holdes på – med fuldstændig dovenskab. Lad være med at gøre noget!

Når man overtager en succesfuld stilling, så forekommer tilstanden Power-skift.

Hold øjnene åbne, lær forretningsgangen at kende, og afhængigt af hvor stor organisationen er efter et vist stykke tid, så se, hvordan den kører, og kør den som en Tilstand af Normal Aktivitet. Hvis den ikke er i andet end en Tilstand af Normal Aktivitet, så bare anvend formlen for en Tilstand af Normal Aktivitet på den. Ved siden af den lille rutine, som gøres, så snus omkring, og find ud af, hvad der gjorde den en lille smule bedre den uge, og forstærk det. Og find ud af, hvad der forværrede den en lille smule, og tag det væk. Bare snus rundt. På det tidspunkt er man så godt inde i aktiviteten, at man nu kender alles for- og efternavne, man kender det ene og det andet, man ved, hvor alle papirerne er, man kender favoritkrumspringene, og man har set alle de her ting ske, og ærligt talt, aktiviteten vil bare blive ved med at bevæge sig opad. Den vil bevæge sig fremad meget succesfuldt.

Gå igennem nøjagtig den samme rutine hver dag, som din forgænger gjorde, underskriv intet, som han ikke ville underskrive, lav ikke om på en eneste ordre. Gennemse de papirer, der er blevet udstedt – disse er ordrerne, der stadig er gældende – og få så djævelsk travlt med blot at gennemtvinge disse ordrer, og din aktivitet vil vokse og vokse og vokse og vokse.

Det bærende princip i tilstanden Power-Skift er at få studeret organisationen, dens retningslinjer, mønstre og aktiviteter og ikke udstede nogen ordrer, der ikke er rutine – lav ikke om på noget, indfør ikke nye metoder. Nedskriv den post, som du netop har forladt. Observer hovedsageligt den post, som netop er overtaget. Lær den nye post, før du gør noget.

Man overtager en ny post eller en kollapset post i Ikke-Eksistens. Men en succesfuld aktivitet overtages ifølge Power-Skiftformlen.

Formlen for Power-Skifttilstanden er:

Når du overtager en ny post, så lav ikke om på noget, før du er grundigt bekendt med dit nye ansvarsområde.

Reparationsformlen for overtrædelse af Power-Skift

En Faretilstand kan forekomme, når en Power-Skifttilstand bliver overtrådt.

Hvor en person eller en organisation har været ude for et Power-Skift og har overtrådt formlen, skal de anvende

Reparationsformlen for overtrædelse af Power-Skift:

    1.    Observér, forhør dig om, og lav en liste over det, der tidligere var succesfuldt i dit område eller inden for den zone, du kontrollerer.

    2.    Observér, og lav en liste over alle de ting, der ikke var succesfulde i dit område tidligere.

    3.    Få de succesfulde handlinger ind.

    4.    Smid de ikke succesfulde handlinger ud.

    5.    Hold op med febrilsk at forsøge at klare den eller forsvare.

    6.    Kom på fornuftig vis tilbage i en struktur, der fungerer.