OPGAVE >> 16. Læs ”At færdiggøre tilstandsformler”.

AT FÆRDIGGØRE TILSTANDSFORMLER

Der er et flow i etiktilstandenes formler fra den ene til den næste, idet den ene formels første trin følger direkte efter den foregående formels sidste trin.

Men hvad gør man, hvis ens statistik indikerer, at man har bevæget sig en tilstand op, før man har fået en chance for at afslutte en formel? Dropper man bare den formel og begynder på den næste? Svaret er ”nej”. Man gør den formel færdig, man er begyndt på.

Her er et eksempel. En ansvarshavende direktør undersøger sine statistikker og opdager, at der er en Krise. Han sørger for straks at komme i gang med ”reklame”-trinnet i Kriseformlen. Så snart han er godt i gang med dette, begynder han at ”lave om på sin arbejdsgang”. Han får nogle af sine salgsmedarbejdere til at øve sig hver dag og sætter tre nye medarbejdere ind i et af de vigtige produktionsområder.

Men før han har fået en chance for at lave alle de resterende trin i Kriseformlen, bevæger indkomst- og leveringsstatistikkerne sig op i Normaltilstand.

Hvad gør han? Jo, han er nu i en Normaltilstand ifølge statistikkerne. Men Normalformlen vil også bevirke, at han får afsluttet Kriseformlen, for i Normalformlen dropper man det, der ikke var succesfuldt, og presser på med det, der var succesfuldt; det, der var succesfuldt her, var Kriseformlen. Derfor kan den ansvarshavende direktør opnå fortsat forbedring af grafen ved at færdiggøre Kriseformlen, da det, der skal gøres i Kriseformlen, er det, der fik ham i Normaltilstand så hurtigt. Så han vil energisk presse på med dette, indtil det er gjort fuldstændig færdigt. Det betyder ikke, at han stadig er i en Krisetilstand – statistikkerne stiger nu, og den tilstand er Normal. Det er lidt af en mærkværdighed.

Lad os som et andet eksempel antage, at en eller anden laver en Fareformel for en Underordnet. Personen går trin for trin igennem proceduren og nedskriver sine overt-handlinger og withholds og enhver kendt uetisk situation og begynder at anvende Førstedynamik-fareformlen. Men før han får afsluttet formlen, stiger hans statistik. Det ville være særdeles farligt for denne person ikke at afslutte Fareformlen (f.eks. få udført trinnene i Fareformlen ”Reorganisér dit liv” og ”Formulér og indfør fast policy”).

Fordi éns statistikker stiger, før man har gjort en formel færdig, er det ikke ensbetydende med, at man ikke kan gå ind i den højere tilstand, som éns statistik nu viser. Imidlertid vil det være en alvorlig fejl ikke at færdiggøre de trin af en tidligere formel, som ikke er udført. Så man er nødt til – som i ovenstående eksempler – at færdiggøre den tidligere formel, derefter færdiggøre den næste formel, og fortsætte ud fra det, éns graf dikterer.

Det er yderst vigtigt at færdiggøre en formel. Man nøjes ikke med at sige, hvad det er for en. Man får den gjort færdig.