Gennem tiderne har mennesket kæmpet med emnerne rigtigt og forkert og etik og justits.

Ordbogen definerer etik som: ”Studiet af morallærens generelle natur og af de specifikke moralske valg, som individet skal træffe i sit forhold til andre”.

Den samme ordbog definerer justits som: ”Handlemåde i overensstemmelse med det, der er moralsk rigtigt, eller med fornuft, sandhed eller fakta” eller ”forvaltningen af lov og ret”.

Som du kan se, er disse udtryk blevet blandet sammen.

Alle filosofier har i umindelige tider beskæftiget sig med disse emner og løste dem aldrig.

At de er blevet løst i Dianetik og Scientologi er et stort gennembrud. Løsningen lå i første omgang i at adskille dem. Derfra var det muligt at komme videre til en brugbar teknologi.

Etik består ganske enkelt af de handlinger, som et individ pålægger sig selv. Det er en personlig ting. Når man er etisk eller ”har sin etik inde”, er det ud fra ens egen beslutning, og det gøres af en selv.

Justits er de tiltag, der foretages over for den enkelte af gruppen, når vedkommende undlader at tage disse skridt selv.

Historie

Disse emner er faktisk grundlaget for al filosofi. Men hver gang man studerer filosofiens historie, bliver man klar over, at de i lang tid har forvirret filosoffer.

De tidlige græske tilhængere af Pythagoras (græsk filosof fra det sjette århundrede f.Kr.) forsøgte at anvende deres matematiske teorier på emnet menneskelig adfærd og etik. Nogen tid senere gik Sokrates (græsk filosof og lærer, 470? – 399 f.Kr.) i krig med emnet. Han påviste, at alle dem, der påstod, at de viste folk, hvordan man skulle leve, var ude af stand til at forsvare deres synspunkter eller endog definere de udtryk, de brugte. Han argumenterede for, at vi må vide, hvad mod, justits, lov og regering er, før vi kan være tapre eller gode borgere, retfærdige eller gode herskere. Dette var udmærket, men så nægtede han at give definitioner. Han sagde, at al synd var uvidenhed, men iværksatte ikke de nødvendige tiltag for at frigøre Mennesket for dets uvidenhed.

Sokrates’ elev, Platon (græsk filosof, 427? – 347 f.Kr.), holdt fast ved sin læremesters teorier, men insisterede på, at disse definitioner kun kunne defineres ved hjælp af den rene fornuft. Dette betød, at man var nødt til at isolere sig selv fra livet i et eller andet elfenbenstårn og udtænke det hele – ikke særlig brugbart for manden på gaden.

Aristoteles (græsk filosof fra 384 – 322 f.Kr.) beskæftigede sig også med etik. Han forklarede uetisk opførsel ved at sige, at Menneskets begær overvandt dets fornuft.

Denne kæde fortsatte op gennem tiderne. Filosof efter filosof forsøgte at komme til bunds i emnerne etik og justits.

Desværre har der – indtil nu – ikke været nogen brugbar løsning, som det ses af det faldende etiske niveau i samfundet.

Som du kan se, er det ikke et lille gennembrud, der er sket inden for dette emne. Vi har defineret de udtryk, som Sokrates undlod at definere, og vi har en brugbar teknologi, som enhver kan bruge til at hjælpe sig selv op af mudderet med. Naturlovene bag dette emne er blevet fundet og gjort tilgængelige, så alle kan bruge dem.

Etik

Etik er så naturlig for en person, at når den kører af sporet, vil han altid forsøge at overvinde sin egen mangel på etik.

Han er klar over, at han etisk har et blindt punkt i samme øjeblik, han udvikler det. I samme øjeblik begynder han at forsøge at blive etisk, og i det omfang, han kan forestille sig langsigtede overlevelsesbegreber, har han mulighed for at det lykkes for ham, også selvom han mangler den faktiske etikteknologi.

Men alt for ofte bliver banken imidlertid udløst af en uetisk situation, og hvis han ikke har en teknologi til at håndtere det analytisk (rationelt) med, er hans ”håndtering” at tro eller foregive, at der blev gjort noget imod ham, som gav anledning til eller retfærdiggjorde hans uetiske handling, og på det tidspunkt begynder det at gå ned ad bakke for ham.

Og når han først er på vej nedad, uden at have den grundlæggende teknologi om etik, har han ingen metode til at kravle tilbage op ad slisken. Han får bare sig selv til at bryde sammen – direkte og med fuldt overlæg. Og selv om han har en masse komplikationer i sit liv, og der er andre mennesker, der forsøger at gøre det af med ham, begynder det alt sammen med hans egen mangel på viden om etikteknologien.

Grundlæggende set er dette et af de vigtigste redskaber, han bruger til at grave sig selv ud med.

Menneskets grundlæggende natur

Uanset hvor kriminel en person er, vil vedkommende forsøge, på den ene eller anden måde, at få etik ind på sig selv.

Dette forklarer, hvorfor Hitler ”indbød” verden til at ødelægge Tyskland. Han havde vundet hele krigen inden september 1939, før han erklærede krig. De allierede gav ham alt, hvad han ville have; han havde en af de bedste efterretningstjenester, der nogen sinde har eksisteret; han havde Tyskland godt i gang med at få sine kolonier tilbage, og idioten erklærede krig! Han fik bare sig selv og Tyskland til at bryde helt sammen. Hans fremragende dygtighed fór af sted med en sindssyg fart i en retning, og hans naturlige sans for etik fik ham til at forårsage sit eget sammenbrud med sindssyg fart i den anden retning.

Den person, der mangler enhver form for etikteknologi, er ude af stand til at få etik ind på sig selv og afholde sig fra handlinger, der går imod overlevelse, og så forårsager han sit eget sammenbrud. Personen vil ikke komme til live, medmindre han får fat i den grundlæggende teknologi om etik og anvender den på sig selv og andre. Han vil måske finde det en smule ubehageligt i starten, men når man er ved at dø af malaria, plejer man ikke at klage over kininens smag: man kan måske ikke lide den, men man drikker den helt sikkert.

Justits

Når et individ ikke får sin egen etik ind, skrider gruppen til handling imod ham, og dette kaldes justits.

Jeg har gjort den erfaring, at man ikke kan overlade justits til mennesket. Sandheden er, at man faktisk ikke kan overlade ”afstraffelse” til mennesket. Det forsøger nemlig ikke at bruge den til at opnå disciplin, og det resulterer nemt i uretfærdighed. Det dramatiserer sin manglende evne til at få sin egen etik ind ved at forsøge at få andre til at få deres etik ind. Jeg vil opfordre dig til at undersøge det, der latterligt nok går for at være ”justits” i vores nuværende samfund.

Mange myndigheder er så ømtålelige med hensyn til deres guddommelige rigtighed i retslige anliggender, at man dårligt kan åbne munden, før de bryder ud i ukontrolleret vold. At falde i hænderne på politiet er i sig selv en katastrofe mange steder, også selv om man kun er sagsøgeren (den der anlægger sag), for slet ikke at tale om, hvad der sker, hvis man er den anklagede. Derfor topper sociale uroligheder i sådanne områder.

Alting kommer til at dreje sig om justits, når teknologien om etik ikke er kendt. Og den degenererer blot til en slags sadisme, en unaturlig grusomhed. Myndighederne har, i mangel på forståelse af etik, ”etiske nævn,” men disse er alle formuleret inden for rammerne af justits. De går endog imod selve oprindelsen af ordet etik. De laver uafbrudt etik om til justits med etiske nævn for læger, etiske nævn for psykologer, folketingsudvalg osv. Disse er alle baseret på justits, fordi de ikke rigtigt ved, hvad etik er. De kalder det etik, men de iværksætter justitshandlinger, og de straffer folk og gør det sværere for dem at få deres egen etik til at fungere.

Korrekt justits er forventet og har en nøje afgrænset anvendelse. Når der mangler disciplin, bryder hele gruppen sammen. Det er gang på gang blevet observeret, at en gruppes fiasko begyndte, hvor disciplin manglede eller var gået tabt. Uden den dør gruppen og dens medlemmer. Men man er nødt til at forstå etik og justits.

Etik kan overlades til individet, og når man lærer ham at få hans egen etik til at fungere, behøver justits ikke længere at være det altafgørende emne, som det er blevet gjort til.

Gennembrud

Gennembruddet i Scientologi er, at vi faktisk har den grundlæggende teknologi om etik. For første gang kan mennesket lære, hvordan det får sin egen etik ind, og klatre tilbage op gennem skakten.

Dette er en splinterny opdagelse. Før Scientologi havde den ikke set dagens lys noget sted. Den markerer et vendepunkt i filosofiens historie. Den enkelte kan lære denne teknologi, lære at anvende den i sin egen tilværelse og kan således få sin etik til at fungere, ændre tilstande og begynde at bevæge sig opad mod overlevelse ved egen kraft.

Jeg håber, du vil lære at bruge denne teknologi særdeles godt for din egen skyld, for dine omgangsfællers skyld og med henblik på denne kulturs fremtid som helhed.