Nummer: TR 3
Navn: At få et spørgsmål besvaret
Formål: At opnå evnen til at få et enkelt, præcist spørgsmål besvaret på trods af undvigelser.
Har du nogensinde stillet et spørgsmål og ikke fået et svar? Det kan virke ubehageligt, da kommunikationscyklussen er ufuldstændig og bliver efterladt hængende i luften.
I sociale og andre situationer er det vigtigt at være i stand til at få dine spørgsmål besvaret og fuldføre kommunikationscyklusser. Denne øvelse giver dig den evne.
Kommandoer: Enten ”Svømmer fisk?” eller ”Flyver fugle?”
Position: Den studerende og træneren sidder med en behagelig afstand mellem sig.
Hvad der lægges vægt på i træningen: Et spørgsmål og den studerendes anerkendelse af svaret er i én tidsenhed, der så er afsluttet. At afholde den studerende fra at forvilde sig ind i variationer af spørgsmål.
Den studerende dumpes, hvis han eller hun ikke får et svar på det stillede spørgsmål, hvis han eller hun undlader at gentage det præcise spørgsmål, eller hvis han eller hun Q&A’er med de udflugter, som træneren kommer med.
Hver gang et spørgsmål bliver gentaget eksisterer det, teoretisk og absolut, i sin egen tidsenhed og bliver selv udtrykt i nuværende tid med sin egen hensigt.
Når en studerende er en maskine, der simpelthen gentager et spørgsmål igen og igen, er der ingen hensigt til stede. Derfor må man, når man gentager et spørgsmål, udtrykke det i nuværende tid som dets eget med dets egen hensigt. Hvis et spørgsmål altid bliver udtrykt i nuværende tid, kunne man sige det igen og igen uden noget problem. Hvis et spørgsmål gentages igen og igen uden nogen ny hensigt bliver det udmattende.
TR 3
|
Talemønster: Træneren bruger ”start” og ”stop” som i tidligere TRs. Så snart de er begyndt, er træneren ikke bundet af at skulle besvare den studerendes spørgsmål, men kan give et svar af kommenterende art for at hyle den studerende ud af den. Træneren bør ofte svare på det faktiske spørgsmål, som den studerende stillede. Eksempel:
Studerende: ”Svømmer fisk?”
Træner: ”Ja.”
Studerende: ”Godt.”
Lidt sjældnere forsøger træneren at lokke den studerende ind i en Q&A eller hyle ham ud af den. Eksempel:
Studerende: ”Svømmer fisk?”
Træner: ”Er du ikke sulten?”
Studerende: ”Jo.”
Træner: ”Dumpet.”
Når spørgsmålet ikke bliver besvaret, skal den studerende gentage spørgsmålet, indtil han får et svar. Alt, bortset fra spørgsmål og anerkendelse, bliver dumpet. Unødvendig gentagelse af spørgsmålet bliver dumpet. Et dårligt leveret spørgsmål bliver dumpet (f.eks. mangel på hensigt). En dårlig anerkendelse dumpes. En Q&A dumpes (som i eksemplet). Misemotion eller forvirring hos den studerende bliver dumpet. Hvis den studerende fremkommer med det næste spørgsmål efter en lang tøven, bliver han dumpet.
En stødvis eller for tidlig anerkendelse bliver dumpet. Mangel på en anerkendelse (eller med en udpræget tøven) bliver dumpet. Alle ord fra træneren, bortset fra et svar på spørgsmålet, ”start,” ”dumpet,” ”godt” eller ”stop,” bør ikke have nogen indflydelse på den studerende, bortset fra at få ham til at gentage spørgsmålet igen.
”Start,” ”dumpet,” ”godt” og ”stop” må ikke blive brugt til at forvirre eller lokke den studerende i en fælde. Enhver anden udtalelse under solen må bruges. Træneren bør ikke bruge introverterede udtalelser såsom: ”Jeg fik lige en erkendelse.” Trænerens vildledende udtalelser bør alle vedrøre den studerende og bør være beregnet på at hyle den studerende ud af den og få den studerende til at miste kontrollen eller følingen med, hvad den studerende laver. Den studerendes job er at holde øvelsen i gang, til trods for hvad som helst, ved kun at bruge spørgsmål eller anerkendelser. Hvis den studerende gør noget som helst andet end det ovennævnte dumpes han, og det skal træneren påpege.
Når den studerende vedvarende kan få sit spørgsmål besvaret uanset afledningsmanøvrer, har han bestået øvelsen.
forkortelse for spørgsmål og svar (på engelsk: Question and Answer). Det betyder, at man ikke får et svar på sit spørgsmål, at det mislykkes for en at fuldende et eller andet, eller at men afviger fra den handlingskurs, man havde til hensigt. Eksempel: spørgsmål: ”Flyver fugle?” Svar: ”Jeg kan ikke lide fugle.” Spørgsmål: ”Hvorfor ikke?” Svar: ”Fordi de er beskidte.” Det oprindelige spørgsmål er ikke blevet besvaret og er blevet droppet, og den person, der har stillet spørgsmålet, har afveget fra det – dette er Q&A. Den person, der afviger, kan siges at have ”Q&A’et”.