OPGAVE >> 16. Læs afsnittet ”TR 0 Bullbait”.

TRÆNINGSØVELSER I KOMMUNIKATION

Nummer: TR 0 Bullbait

Navn: Konfrontering, Bullbaitet

Udtrykket bullbait betyder at finde bestemte handlinger, ord, fraser, manerer eller emner, der får den studerende, som laver øvelsen, til at reagere på træneren og blive distraheret. Oprindelsen på ordet bullbait kommer fra en engelsk og spansk sport, hvor man udførte baiting (eng.: ”ophidse og drille”), som betød at pudse hunde på en lænket tyr (tyr = ”bull”).

Man vil se, at folk har bestemte ting, der får dem til at reagere på en eller anden måde. I Scientologi kalder vi dette for en knap: et punkt, ord, frase, emne eller område, der forårsager en respons eller reaktion i et individ.

For eksempel siger træneren til den studerende sådan noget som: ”Du har store ører.” Den studerende reagerer ved at grine ukontrolleret. Træneren har dermed fundet en knap på den studerende. Dette er bullbaiting.

TR 0 Bullbait

 

 

På billederne ovenfor finder træneren en knap på de studerende (1) og dumper ham for at bryde sin konfrontering (2). Hun genoptager øvelsen og gentager den frase, som fik ham til at reagere (3), og gentager den, indtil den studerende kan konfrontere med lethed uden at reagere på den (4, 5, 6).

Hun fortsætter med at bullbaite, idet hun prøver på at finde en anden knap. Når det sker (7), dumper hun den studerende og fortæller ham hvorfor (8). Derefter går hun videre og kører den nye knap flad.

Kommandoer: Træneren: ”Start,” ”Stop,” ”Dumpet”.

Position: Den studerende og træneren sidder ansigt til ansigt med en behagelig afstand mellem sig – omkring 1 meter.

Formål: At opnå evnen til at være i stand til at sidde roligt, se på en eller anden uden anspændelse og uden at blive hylet ud af den eller distraheret og uden at reagere på nogen måde på det, den anden person siger eller gør.

Den studerende lærer i den tidligere øvelse, hvordan han konfronterer, når træneren bare sidder der tavst. I TR 0 Bullbait forøges den studerendes evne til at konfrontere yderligere, og han lærer ikke at blive hylet ud af den på grund af det, træneren gør.

Det forbedrer evnen til i enhver situation, socialt eller i livet, at være der og aflevere en kommunikation til en anden uden at blive distraheret af noget som helst.

Har du for eksempel nogensinde oplevet at tale til nogen og miste mælet eller blive forfjamsket, når den anden person bragte et andet emne på bane? Har du nogensinde reageret ukontrolleret på noget, en anden sagde, selv om du ikke ville? Denne øvelse kan forøge din evne til at være mere forårsagende og have kontrol i alle aspekter af kommunikation.

Hvad der lægges vægt på i træningen: Efter at den studerende har bestået TR 0 Konfrontering, og han bare kan være der let og behageligt, kan ”bullbaiting” begynde. Alt, hvad der føjes til at være der, dumpes omgående af træneren. Trækninger, blinken, suk, sidden uroligt, alt bortset fra blot at være der dumpes med det samme med begrundelsen for det. Hun fortsætter nu med bullbaiting, idet hun forsøger at finde en anden knap. Når hun gør det (7), dumper hun den studerende og fortæller ham hvorfor (8). Derefter går hun videre og kører den nye knap flad.

Talemønster som træner: Den studerende hoster. Træner: ”Dumpet! Du hostede. Start.” Dette er hele trænerens talemønster som træner.

Talemønster som konfronteret person: Træneren må sige hvad som helst eller gøre hvad som helst, bortset fra at forlade stolen. Træneren skal dog være realistisk i sin træning og angive reelle tilstande og omstændigheder, der kunne opstå i hverdagen. Træneren må ikke røre ved den studerende.

Den studerendes ”knapper” kan blive fundet og trampet hårdt på, indtil de ikke længere frembringer en reaktion. Ingen ord, der ikke er træningsord, må give nogen reaktion fra den studerende. Hvis den studerende reagerer, er træneren øjeblikkeligt træner (og følger talemønsteret ovenfor).

Den studerende består, når han kan være der let og behageligt uden at blive hylet ud af den eller blive distraheret eller på nogen måde reagere på noget som helst, træneren siger eller gør, og har opnået en større stabil gevinst.