Man kunne blive forledt til at tro, at der er noget forvirrende i det at styre sin erhvervskarriere. Det er forvirrende for den, der ikke er udstyret med vejvisere og kort.

Når man ser på de mange faktorer, der kunne bringe uorden i ens liv og underminere ens tryghed, synes det velbegrundet, at man lades tilbage med et indtryk af ”forvirring”. Og man kan i overensstemmelse med sandheden sige, at alle vanskeligheder grundlæggende set er forvirringer. Når et menneske mødes af tilstrækkeligt mange trusler og tilstrækkeligt mange ukendte faktorer, dukker det hovedet og prøver på at kæmpe sig igennem med bind for øjnene. Det er overvældet af forvirringer.

Når man får nok uløste problemer, hober de sig op til en enorm forvirring. På sit job får arbejderen nu og da så mange modstridende ordrer, at han forvirres. En moderne fabrik kan være så dårligt ledet, at det hele synes at være én stor, uløselig forvirring.

Held er den løsning, man normalt tyr til i en forvirring. Hvis de kræfter, der er omkring en, synes for stærke, kan man altid ”stole på sit held”. Med held mener vi ”skæbne, der ikke er styret af en selv”. Hvis man slipper rattet i bilen og håber, at den blot ved hjælp af held vil blive på vejen, bliver man ofte skuffet. Det samme gælder i livet. Det er ikke sandsynligt, at de ting, der overlades til tilfældighederne, vil løse sig selv.

Man har set en af sine venner lukke øjnene for inkassatorerne og bide tænderne sammen, mens han håber på, at han vil vinde på væddeløbsbanen og løse alle sine problemer. Man har kendt folk, der i årevis har klaret deres liv på den måde. Ja, en af Dickens’ hovedpersoner havde som hele sin livsfilosofi, det at ”vente på at noget vil vise sig”. Men selv om vi indrømmer, at held er et kraftfuldt element, er det kun en nødvendighed midt i en kraftig strøm af forvirrende faktorer. Hvis man skal bruge held for at klare sig igennem, betyder det, at man ikke længere sidder bag eget rat. Og det betyder også, at man har at gøre med en forvirring.

Det vil derfor være klogt at vide præcis, hvad en forvirring er, og hvordan den kan løses.

Forvirring og det stabile datum

En forvirring kan defineres som ”ethvert sæt af faktorer eller omstændigheder, der ikke ser ud til at have nogen umiddelbar løsning”.

Mere bredt formuleret:

EN FORVIRRING ER I DETTE UNIVERS VILKÅRLIG BEVÆGELSE.

Hvis du stod midt i en voldsom trafik, ville du være tilbøjelig til at føle dig forvirret af al den bevægelse, der susede af sted omkring dig. Hvis du befandt dig midt i et voldsomt uvejr med blade og aviser flyvende omkring dig, ville du være tilbøjelig til at føle dig forvirret.

Er det muligt faktisk at forstå en forvirring? Findes der sådan noget som en ”struktur i forvirring”? Ja, det gør der.

Hvis du passede et omstillingsbord og fik ti opringninger på én gang, ville du måske føle dig forvirret. Men er der en løsning på den situation?

Hvis du som værkfører på én gang stod over for tre nødsituationer og et ulykkestilfælde, ville du måske føle dig forvirret. Men er der en løsning på det?

En forvirring er kun en forvirring, så længe alle partikler er i bevægelse. En forvirring er kun en forvirring, så længe der ikke er nogen faktor, der er klart defineret eller forstået.

Forvirring er den grundlæggende årsag til dumhed. Alt, undtagen det der er meget enkelt, er forvirrende for den dumme. Så hvis man kendte strukturen i forvirring, ville man være kvikkere – uanset hvor kvik man ellers var.

Hvis du nogen sinde har prøvet at oplære en ung ambitiøs person, der ikke var alt for kvik, vil du virkelig forstå dette. Du forsøger at forklare, hvordan det ene eller det andet fungerer. Du siger det igen og igen og igen, og så slipper du ham løs – og omgående forkludrer han det hele. Han ”forstod det ikke”, han ”fik ikke fat i det”. Du kan sammenfatte din forståelse af hans misforståelse ved helt korrekt at sige: ”Han var forvirret.”

99 % af de tilfælde, hvor uddannelse slår fejl, skyldes det elevens forvirring. Ikke alene når det gælder arbejde, men også selv i din dagligdag er det sådan, at når det trækker op til fiasko, så bunder det på en eller anden måde i en forvirring. Hvis man skal kunne lære om maskineri eller leve livet, må man enten være i stand til ikke at lade sig kue af en forvirring eller til at pille den fra hinanden.

Vi har i Scientologien bestemt lære om forvirring. Det er:

LÆRESÆTNINGEN OM DET STABILE DATUM.

Hvis du så en mængde papirstykker hvirvle omkring i et værelse, ville de virke forvirrende, indtil du udvalgte ét stykke papir til at være dét stykke, som alt andet bevægede sig i forhold til. Med andre ord, man kan forstå en forvirrende bevægelse ved at opfatte én ting som ubevægelig.

I en strøm af trafik vil alt være forvirring, medmindre man forestiller sig, at én bil er ubevægelig i forhold til de andre biler, så man kan betragte disse andre biler i forhold til denne ene.

Damen ved omstillingsbordet, der modtager ti opringninger på en gang, håndterer denne forvirring ved – rigtigt eller forkert – at bestemme, at én opringning skal være den første, der skal have hendes opmærksomhed. Forvirringen med ”ti opringninger på en gang” bliver mindre forvirrende i det øjeblik, hun udvælger én opringning at besvare.

Værkføreren, der står over for tre nødsituationer og et ulykkestilfælde, behøver kun at udvælge sig det, han først vil gå i gang med, for at starte den cyklus, der igen vil skabe orden.

Forvirringen vil fortsætte, indtil man udvælger ét datum, én faktor, én bestemt ting i en forvirring af partikler. Den ene ting, der udvælges og bruges, bliver det stabile datum for de øvrige.

Sagt mere detaljeret og præcist: Enhver mængde viden er opbygget ud fra ét datum. Dette er dens stabile datum. Hvis man gør det ugyldigt, falder hele denne mængde viden fra hinanden. Et stabilt datum behøver ikke at være det korrekte datum. Det er ganske enkelt det datum, der forhindrer tingene i at befinde sig i en forvirring, og som de andre data er indrettet efter.

Der eksisterer en forvirring, når alle partikler er i bevægelse.

Det bliver mindre forvirrende, når man udvælger en ting, som bliver det stabile datum for resten.

Hvis den unge ambitiøse mand ikke fattede dine instruktioner, da du underviste ham i at bruge en maskine, så var det fordi, han manglede et stabilt datum. Først må man få ham til klart at fatte én kendsgerning. Når han har fattet den, kan han fatte andre. Står man altså i en forvirrende situation, vil man således være dum eller forvirret, indtil man fuldstændigt har fattet én kendsgerning eller ét punkt.

Ligegyldigt hvor store og drabelige forvirringer kan se ud, er de sammensat af data, faktorer eller partikler. De består af dele. Få fat i én del eller få den omhyggeligt lokaliseret. Læg så mærke til, hvordan de andre dele fungerer i forhold til den, så vil du have bragt ro over forvirringen. Og ved at relatere andre ting til det, du fik fat i, vil du snart have fod på hele forvirringen.

Når du vil lære en lærling at betjene en maskine, så lad være med først at overfalde ham med en strid strøm af data og så bagefter påpege hans fejl – det er forvirrende for ham, det får ham til at reagere dumt. Find en eller anden angrebsvinkel til hans forvirring, ét datum. Fortæl ham: ”Det her er en maskine.” Det kan være, at alle dine instruktioner bliver slynget mod en person, der ikke har nogen virkelig vished om noget, ingen virkelig orden i tilværelsen. ”Det her er en maskine,” siger du. Derefter lader du ham få vished om sagen. Lad ham føle på den, rode med den, skubbe til den. Sig til ham: ”Det her er en maskine.” Du vil forbavses over, hvor lang tid det kan tage, men det vil også forbavse dig, hvordan hans vished vokser. Blandt alle de indviklede ting han må lære for at betjene den, må han først lære ét datum. Det er ikke engang vigtigt, hvilket datum han først lærer godt, bortset fra at det er bedst at lære ham et simpelt, grundlæggende datum. Du kan vise ham, hvad den gør, du kan forklare ham, hvad det færdige produkt er, du kan fortælle ham, hvorfor han er blevet udvalgt til at betjene denne maskine. Men du skal gøre ét grundlæggende datum klart for ham, ellers vil han i sin forvirring hverken vide ud eller ind.

Forvirring er uvished. Forvirring er dumhed. Forvirring er utryghed. Når du tænker på uvished, dumhed og utryghed, så tænk på forvirring, så har du virkelig fået fat i det.

Hvad er vished da? Fravær af forvirring. Hvad er intelligens da? Evnen til at håndtere forvirring. Hvad er tryghed da? Evnen til at komme igennem eller uden om en forvirring, eller til at bringe orden i den. Vished, intelligens og tryghed er fravær af eller evne til at håndtere forvirring.

Hvad har held at gøre med forvirring? Held er håbet om, at et eller andet ukontrolleret tilfælde vil hjælpe en igennem. At satse på held er at opgive kontrol. Det er apati.

Kontrol og forvirring

Der er ”god kontrol” og ”dårlig kontrol”. Forskellen på dem er vished og uvished. God kontrol er sikker, direkte og forudsigelig. Dårlig kontrol er usikker, svingende og uforudsigelig. Med god kontrol kan man være sikker. Med dårlig kontrol er man aldrig sikker.

En værkfører, der lader en regel gælde i dag, men ikke i morgen, og som får Per til at adlyde, men ikke Poul, han udøver dårlig kontrol. I kølvandet på den værkfører vil der følge uvished og utryghed, ligegyldigt hvad hans personlige egenskaber ellers måtte være.

Fordi der kan eksistere så megen usikker, stupid kontrol, begynder nogle af os at tro, at al kontrol er dårlig. Men dette er meget langt fra sandt. Kontrol er nødvendig, hvis man vil bringe nogen som helst orden i en forvirring. Man må i det mindste til en vis grad være i stand til at kontrollere ting, sin krop og sine tanker for overhovedet at kunne udrette noget.

En forvirring kan siges at være en tilstand af ”ukontrolleret vilkårlighed”. Kun de, der kan udøve en vis kontrol over denne vilkårlighed, kan håndtere forvirring. De, der ikke kan udøve kontrol, skaber faktisk forvirring.

Forskellen mellem god og dårlig kontrol bliver da mere indlysende. Forskellen mellem god og dårlig er her en gradsforskel. Grundig, sikker kontrol er forudsigelig for andre. Derfor er det god kontrol. Usikker, skødesløs kontrol er uforudsigelig. Derfor er det dårlig kontrol. Hensigt har også noget at gøre med kontrol. Kontrol kan anvendes med enten konstruktive eller destruktive formål for øje. Men du vil opdage, at når destruktive formål er tilsigtede, så bruges der dårlig kontrol.

Hele emnet forvirring spænder altså ret vidt. Muligvis finder du det mærkeligt, at vi her koncentrerer os om forvirring som sådan. Men du vil opdage, at det er en udmærket fællesnævner for alt, som vi regner for ondt i tilværelsen. Hvis man kan gøre sig til herre over forvirringen, frigøres ens opmærksomhed til fordel for konstruktive aktiviteter. Så længe man forvirres af forvirringer, kan man ikke tænke på andet end destruktive ting – det, man har mest lyst til, er at gøre det af med forvirringen.

Lad os derfor først lære, hvordan man gør det af med forvirringer. Og vi opdager, at det er en ret enkel sag.

Når alle partikler ser ud til at være i bevægelse, så stop én af dem, og se, hvordan de andre bevæger sig i forhold til den, og du vil opdage, at forvirringen mindskes. Når man har udvalgt én til at være et stabilt datum, kan man få de andre til at falde på plads. Således kan man anskue og forstå en nødsituation, en maskine, et job eller selve livet, og man kan være fri.

Lad os se på, hvordan dette fungerer. Der er et antal ting, der kunne påvirke det at få, bevare og forbedre et arbejde. Hele dette problem kan klares, som folk oftest gør, ved at tilføre problemet dette ene datum: ”Jeg kan få og beholde et job.” Når man hager sig fast i denne ene overbevisning, bliver livets forvirringer og utrygheder mindre virkningsfulde, mindre forvirrende.

Men forestil dig, at man har gjort dette: at man som ung, uden at undersøge problemet nærmere, har bidt tænderne sammen, lukket øjnene og sagt: ”Jeg kan få og beholde et job, lige meget hvad der sker. Derfor vil jeg ikke bekymre mig om tilværelsens pengesager mere.” Godt, det var fint.

Senere blev man fyret uden varsel. Man gik uden arbejde i ti uger. Så følte man sig mindre tryg, mindre tillidsfuld, også da man faktisk fik et nyt job. Og lad os så sige, at der indtraf en eller anden tilfældighed, og man igen stod uden job. Da man atter blev arbejdsløs, blev man igen endnu mindre tillidsfuld, mindre tryg. Hvorfor?

Lad os kaste et blik på den anden side af Læresætningen om det Stabile Datum. Så ser vi, at forvirringer holdes i skak af stabile data, og at forvirringen opstår igen, når det stabile datum rokkes.

Lad os forestille os en forvirring, der er stoppet. Forvirringens dele er stadig spredt over det hele, men den er stoppet. Hvad stoppede den? Det, at vi valgte et stabilt datum. Lad os sige, at man derhjemme føler sig fælt generet af sin svigermor. En dag marcherer man efter et skænderi ud af stuen og siger efter en pludselig indskydelse til sig selv: ”Alle svigermødre er onde.”

Det var en beslutning. Det er et stabilt datum, som man – rigtigt eller forkert – udser sig i en forvirring. Man føler sig straks bedre tilpas. Nu kan man tage fat på problemet eller leve med det. Man ved, at ”alle svigermødre er onde”. Det er ikke sandt, men det er et stabilt datum.

Så en dag, hvor man er i knibe, træder svigermor trofast til og betaler ikke blot huslejen, men også den anden gældspost. Man føler sig straks meget forvirret. Denne venlige handling burde ikke være noget, der kunne skabe forvirring. Når alt kommer til alt, har hun så ikke løst problemet? Hvorfor føler man sig så bragt ud af ligevægt? Fordi det stabile datum er blevet rokket. Hele forvirringen omkring det gamle problem er blevet aktiveret igen, fordi det er blevet påvist, at det stabile datum var forkert.

Alt, hvad du behøver at gøre for at gøre en hvilken som helst person forvirret, er at finde vedkommendes stabile data og gøre dem ugyldige. Alt, hvad der skal til for at aktivere hele en persons forvirring igen, er ved hjælp af kritik eller beviser at rokke ved disse få stabile data.

Stabile data behøver nemlig ikke at være sande. De er bare data, man vælger at godtage. Når man har godtaget dem, søger man efter andre data, der har forbindelse med de første. Derfor vil valget af et hvilket som helst stabilt datum have en tendens til at tilintetgøre den forvirring, som det henvender sig til. Men hvis dette stabile datum rokkes, gøres ugyldigt eller modbevises, så står man igen tilbage med forvirringen. Selvfølgelig behøver man bare at vælge et nyt stabilt datum eller sætte det gamle stabile datum på plads igen. Men for let at kunne gøre dette, er det nødvendigt, at man kender Scientologi.

Lad os forestille os, at man ikke bekymrer sig om sit lands økonomi, fordi der er en heltemodig politiker, der gør, hvad han kan. Den mand er det stabile datum i alle de forvirringer, man har omkring landets økonomi. Derfor ”er man ikke bekymret”. Men en dag bliver han som datum rokket af omstændighederne eller af sine politiske modstandere. De ”beviser”, at han i virkeligheden er uhæderlig. Så bekymrer man sig igen over landets økonomi.

Måske har man godtaget en eller anden filosofi, fordi taleren så ud til at være sådan en flink fyr. Så er der en eller anden person, der omhyggeligt beviser for en, at taleren i virkeligheden er en tyveknægt eller det, der er værre. Man godtog filosofien, fordi man behøvede lidt fred for sine egne tanker. At drage foredragsholderen i tvivl ville derfor straks bringe den forvirring, som man oprindeligt stod over for, tilbage igen.

Altså: Som unge betragtede vi hverdagens forvirring og holdt den på afstand ved sammenbidt at sige: ”Jeg kan få og beholde et job.” Det var det stabile datum. Vi fik faktisk et arbejde. Men vi blev fyret. Derefter blev hverdagens forvirring virkelig forvirrende. Hvis man kun har dette ene stabile datum, ”Jeg kan få og beholde et job,” vil man afgjort komme til at gennemleve nogle meget forvirrende perioder i sin tilværelse på arbejdsmarkedet. Et langt, langt bedre stabilt datum ville være: ”Jeg forstår mig på livet og på job. Derfor kan jeg få, beholde og forbedre dem.”

Forvirring behøver ikke at være en uundgåelig og vedvarende del af éns arbejdsliv. Ved at bruge læresætningen om det stabile datum kan man gradvist skabe orden og forståelse i en hvilken som helst situation.