Den tredje – og vigtigste – barriere: Det misforståede ord

Den tredje og vigtigste studiebarriere er det misforståede ord. Et misforstået ord er et ord, der ikke er forstået eller er forkert forstået.

En hel anden samling fysiske reaktioner kan opstå, hvis man læser forbi et ord, man ikke forstår. Hvis man går forbi et ord, der ikke blev forstået, vil man få en udpræget tom følelse eller en udbrændt følelse. En følelse af ikke at være til stede og et slags nervøst hysteri (overdrevet ængstelse) kan opstå efterfølgende.

Forvirringen eller den manglende evne til at fatte eller lære kommer efter et ord, som personen ikke har defineret og forstået.

Det misforståede ord er langt vigtigere end de to andre barrierer. Det misforståede ord er bestemmende for, hvor lærenem en person er eller ikke er; det er, hvad psykologerne har prøvet at teste i årevis uden at indse, hvad det var.

Det er lige nøjagtigt, hvad mange studievanskeligheder kan føres tilbage til. Det at studere hen over misforståede ord frembringer en sådan vifte af mentale fænomener, at det i sig selv er en primær faktor i dumhed og mange andre uønskede tilstande.

Hvis en person ikke har nogen misforståede ord inden for et bestemt fag, ville hans talent måske eller måske ikke være til stede, men hans gøren på det felt ville i hvert fald være til stede.

Der er to specifikke fænomener, der stammer fra misforståede ord.

Det første fænomen

Når en studerende går forbi et ord, han ikke forstår, vil afsnittet lige efter det ord være tomt i hans hukommelse.

Man kan altid spore tilbage til ordet lige før det tomme område, få det forstået og mirakuløst opdage, at det før så tomme område i materialet nu ikke længere er tomt. Det er ren magi.

Har du nogen sinde oplevet at nå til slutningen af en side og så opdage, at du ikke vidste, hvad du lige havde læst? Et eller andet sted tidligere på den side gik du forbi et ord, som du ikke kendte definitionen på eller havde en ukorrekt definition på.

Her er et eksempel: ”Man opdagede, at i tiden omkring vesper blev børnene mere rolige, mens de ellers var meget livlige børn.” Det, som sker, er, at du tror, at det er det hele, du ikke forstår, hvor den manglende evne til at forstå i virkeligheden kommer fra det ene ord, du ikke kunne definere, vesper, som betyder aftenandagt (i den katolske kirke).

Det andet fænomen

En misforstået definition eller en definition, man ikke kan fatte eller et udefineret ord kan endda få en person til at opgive at studere noget og forlade sit kursus eller klassen. At tage af sted på den måde kaldes et blow.

Vi har alle kendt folk, der entusiastisk begyndte på et studium blot for at finde ud af, at de nogen tid senere droppede studiet, fordi det var ”kedeligt,” eller ”det var ikke lige, hvad de havde troet, det ville være”. De skulle lære en færdighed eller gå på aftenskole og få deres eksamen, men gennemførte det aldrig. Uanset hvor fornuftige deres undskyldninger er, er kendsgerningen, at de droppede emnet eller forlod kurset. Dette er et blow. Der er kun én primær grund til, at folk blower – det misforståede ord.

Personen blower ikke nødvendigvis på grund af de andre to – mangel på masse eller for stejl en gradient. Disse frembringer simpelthen fysiske fænomener. Men det misforståede ord kan få en studerende til at blowe.

Der optræder en række ting på en bestemt måde efter hinanden i kølvandet på et misforstået ord:

Når et ord ikke bliver forstået, går den studerende ind i en ikke-forståelse af tingene (bliver tom) umiddelbart efter. Herefter følger den studerendes løsning på denne tomme tilstand, som er at individuere fra det – hvilket betyder at adskille sig fra det og holde op med at være involveret i det.

Nu, da den studerende er gået fra det område, han var i gang med at studere, gør det ham ikke så meget, hvad han foretager sig i forhold til det emne eller relaterede ting eller aktiviteter. Her har vi holdningen, at være udskilt fra eller anderledes end, der går forud for at gøre noget skadeligt mod noget eller nogen.

For eksempel vil en elev i skolen, der er gået forbi misforståede ord i sin bog, ikke være særligt interesseret i, hvad der sker i klassen. Han vil sandsynligvis tale dårligt om faget til sine kammerater og vil måske endda komme til at ødelægge forskelligt udstyr i klassen eller forlægge sin bog.

Men folk er grundlæggende set gode. Når et individ begår en skadelig handling, gør han sig anstrengelser for at holde sig selv tilbage fra at begå flere skadelige handlinger. Dette efterfølges af, at han finder måder, hvorpå han er blevet ”forudrettet” af andre for at retfærdiggøre sine handlinger. Han gør det med beklagelser, idet han finder de andres fejl og har en holdning, der siger ”se-hvad-du-har-gjort-mod-mig”. Alt dette retfærdiggør, i den studerendes bevidsthed, at han forlader stedet eller blower.

Men de fleste uddannelsessystemer, som jo ikke billiger, at folk blower, får den studerende til virkeligt at trække sig fra det fag, vedkommende studerer (uanset hvad det er) og får ham i stedet til at indsætte mentalt maskineri, som kan modtage og afgive sætninger og udtryk. En person kan bringe et mentalt maskineri på banen, når han mister interessen for det, han laver, men føler, at han bør fortsætte.

Nu har vi ”den hurtige studerende, som på en eller anden måde aldrig anvender det, han lærer,” hvilket også kaldes en overfladisk studerende.

Det specifikke fænomen er altså, at en studerende kan studere visse ord og gengive dem og alligevel ikke være en aktiv deltager i handlingen. Den studerende får 13 til eksamen, men kan ikke bruge dataene.

Den inderligt sløve (dumme) studerende sidder simpelthen fast i det ikke-forståede tomrum, der følger efter et eller andet misforstået ord. Han vil ikke være i stand til at demonstrere det, han har læst, med demogrej eller i ler, og den slags vanskeligheder er et sikkert tegn på, at der findes et misforstået ord.

Den ”meget kvikke” studerende, der alligevel ikke kan bruge dataene, er slet ikke til stede. Han er for længe siden holdt op med at konfrontere (stå ansigt til ansigt med uden at vige tilbage eller undgå) stoffet eller emnet.

Kuren for begge disse tilstande – ”kvik ikke-forståelse” eller ”sløv” – er at finde det ord, der mangler.

Opdagelsen af, hvor vigtigt det misforståede ord er, åbner faktisk døren til uddannelse. Og selv om denne studiebarriere står til sidst, er det den vigtigste.