Realitet

Realitet kunne defineres som ”det, der ser ud til at være”. Realitet er grundlæggende set enighed. Det, vi er enige om er virkeligt, er virkeligt.

Realitet, fysisk-univers realitet, opfattes gennem forskellige kanaler; vi ser noget med vores øjne, vi hører noget med vores ører, vi lugter noget med vores næse, vi berører noget med vores hænder, og vi beslutter så, at der er noget. Men den eneste måde, vi ved det på, er gennem vore sanser, og de sanser er kunstige kanaler. Vi er ikke i direkte forbindelse med det fysiske univers. Vi er i kontakt med det gennem vore sansekanaler.

Sansekanaler kan sløves. Hvis en person for eksempel mister sit syn, så findes lys eller form eller farve eller dybdeopfattelse ikke i det fysiske univers, hvad ham angår. Det har stadig realitet for ham, men det er ikke den samme realitet som en anden persons. Med andre ord er han ude af stand til fuldstændigt at opfatte et fysisk univers uden syn. Man kan ikke opfatte disse ting uden sanser. Så det fysiske univers ses gennem disse sanser.

To personer kan se på et bord og blive enige om, at det er et bord. Det er lavet af træ, det er brunt. De er enige om det. Selvfølgelig forstår den ene, at når han siger ”brun,” og den anden hører ”brun,” er brun for den første person måske rød, men han er enig i, at det er brunt, fordi alle igennem hans tilværelse har peget på denne farvebølge og sagt ”brun”. Det kunne godt være rødt for den anden person, men han opfatter den som brun. Så begge personer er enige, selvom de måtte se noget forskelligt. Men de er enige om, at det er brunt, det er træ, det er et bord. Nu kommer en tredje person ind ad døren, går hen til bordet, ser på det og siger: ”Aha! En elefant!”

Den ene siger: ”Det er et bord, ikke også? Elefanter er ...”

”Nej, det er en elefant,” svarer den tredje.

Derefter siger de to andre, at den tredje er skør. Han er ikke enig med dem. Forsøger de at kommunikere yderligere med ham? Nej. Han er ikke enig med dem. Han er ikke enig i denne realitet. Har de affinitet for ham? Nej. De siger: ”Fyren er skør”. De bryder sig ikke om ham. De ønsker ikke at være sammen med ham.

Lad os nu tage to personer, der diskuterer, og den ene siger: ”Det bord er lavet af træ,” og den anden siger: ”Nej det er det ikke. Det er lavet af metal, der er malet, så det ligner træ.” De begynder at skændes om det; de prøver at nå til enighed, og de når ikke frem til den enighed. Der kommer en anden person og ser på bordet og siger: ”Faktisk er benene malet, så de ligner træ, men pladen er af træ, og den er brun, og det er et bord.” De første opnår så en enighed. De føler en affinitet. Lige pludselig føler de venskab, og de føler, at den tredje person er en ven. Han løste problemet. De to personer har nået en enighed og begynder at kommunikere.

For en enkeltperson kan realitet kun bestå af hans egen tolkning af de sanseindtryk, han modtager. Den relative utroværdighed af disse data fremgår klart af de forskelligartede rapporter, der altid modtages, når for eksempel et biluheld skal beskrives. Folk, der har studeret dette fænomen, fortæller, at der i forbavsende grad er forskel på de beskrivelser, som forskellige vidner giver af den samme hændelse. En sådan situations realitet er med andre ord forskellig i detaljerne fra person til person. Faktisk er der et bredt område af enighed, som er særdeles bredt: menneskehedens fælles enighed. Dette er jorden. Vi er mennesker. Biler er biler. Deres fremdrift skyldes eksplosionen af bestemte kemikalier. Luften er luften. Solen er på himlen. Der er sædvanligvis enighed om, at der skete en ulykke. Ud over denne grundlæggende enighed er der divergerende fortolkninger af virkeligheden.

Til alle praktiske formål består realitet af din opfattelse af tingene, og din opfattelse af realitet består for en stor del af det, du kan kommunikere med andre om.