OPGAVE >> 15. Læs ”Yderligere data om PTS-håndtering”.

YDERLIGERE DATA OM PTS-HÅNDTERING

Bruger man PTS-teknologien i forhold til sin egen tilværelse eller en anden, som kører i rutsjebane, kan man løbe ind i noget specielt. Den PTS’e laver de sædvanlige handlinger for at gøre noget ved en person, som er antagonistisk over for ham eller hans aktiviteter helt korrekt, men den antagonistiske kilde fortsætter med at være fjendtlig over for den PTS’e og/eller hans aktiviteter. I dette tilfælde kan alternativet til at håndtere, nemlig afbrydelse af forbindelsen være påkrævet.

Begrebet ”afbrydelse af forbindelse” har at gøre med retten til at kommunikere.

Måske er retten til at kommunikere den mest fundamentale rettighed, som noget væsen har. Uden denne frihed forringes andre rettigheder.

Kommunikation er imidlertid en tovejsstrøm. Hvis man har retten til at kommunikere, så må man også have retten til ikke at modtage kommunikation fra en anden. Det er denne sidstnævnte forestilling om retten til ikke at modtage kommunikation, som giver os retten til et privatliv.

Disse rettigheder er så grundlæggende, at regeringer har gjort dem til love – derom vidner den amerikanske Bill of Rights.

Imidlertid har grupper altid reguleret disse rettigheder i en eller anden grad. For med frihed til at kommunikere kom visse aftaler og et vist ansvar.

Et eksempel på dette er et ægteskab: I et monogamt samfund er det en aftale, at man kun er gift med en person ad gangen. Denne aftale udstrækker sig til kun at have seksuelle forbindelser med sin ægtefælle og ingen andre. Hvis derfor konen, Birgit, gik hen og indledte et seksuelt forhold med en anden end sin mand, Per, er det en overtrædelse af enigheden og beslutningerne i forbindelse med ægteskabets indgåelse. Per har ret til at insistere på, at denne kommunikation enten ophører, eller også vil ægteskabet ophøre.

At håndtere eller afbryde forbindelsen

På dette kursus har du set udtrykket ”håndtér eller afbryd forbindelsen”. Det betyder blot det.

Når udtrykket håndtere anvendes i forbindelse med PTS-teknologi, betyder det almindeligvis at udglatte en situation med en anden person ved anvendelse af kommunikationsteknologien.

Udtrykket afbrydelse af forbindelsen defineres som en persons selv-determinerede beslutning om, at denne ikke vil have forbindelse med en anden. Det er at klippe en kommunikationslinje over (den vej en kommunikation går fra en person til en anden).

Det grundlæggende princip om at ”håndtere eller afbryde forbindelsen” findes i enhver gruppe.

Det minder meget om at have at gøre med en kriminel. Hvis han ikke vil håndtere, griber samfundet til den eneste anden løsning: Det ”afbryder” den kriminelle fra samfundet. Med andre ord, det fjerner fyren fra samfundet og sætter ham i fængsel, fordi han ikke vil håndtere sit problem eller på anden måde ophøre med at begå kriminelle handlinger mod andre.

Manden Per står i samme situation, som det blev nævnt i første del af afsnittet. Den optimale løsning er at håndtere situationen med konen Birgit samt håndtere hendes overtrædelser af deres gruppeaftaler (ægteskabsaftaler). Men hvis Per ikke kan håndtere situationen, har han ikke noget andet valg end at afbryde forbindelsen (overskære de ægteskabelige kommunikationslinjer, om end blot ved separation). At gøre noget andet ville være katastrofalt, for han er forbundet med en, der er antagonistisk mod gruppens (ægteskabets) oprindelige aftaler, beslutninger og ansvar.

En person kan blive PTS på grund af sin forbindelse med en, der er antagonistisk mod ham. For at løse PTS-tilstanden, kan han enten håndtere den anden persons antagonisme (som beskrevet i dette materiale) eller, som en sidste udvej, når alle forsøg på at håndtere er slået fejl, afbryde forbindelsen med personen. Han gør simpelthen brug af sin ret til at kommunikere eller lade være med at kommunikere med en bestemt person.

Ved at anvende teknologien med at ”håndtere eller afbryde forbindelsen”, gør personen rent faktisk ikke andet end det, alle samfund, grupper og ægteskaber har gjort i tusindvis af år.

Retten til at afbryde forbindelsen

På et tidspunkt fjernede man brugen af at afbryde forbindelsen inden for Scientologi. Det var blevet misbrugt af nogle få mennesker, der havde haft fiasko med at håndtere situationer, der kunne have været håndteret, men af dovenskab eller uansvarlighed afbrød de forbindelsen, og derved skabte de situationer, der endda blev værre end den oprindelige, fordi det var den forkerte håndtering.

Dernæst var der dem, som kun kunne overleve ved at hage sig fast i linjerne inden for Scientologi – det var deres ønske fortsat at være knyttet til scientologer. Derfor skreg de i vilden sky, hvis nogen vovede at anvende teknologien om at ”håndtere eller afbryde forbindelsen”.

Dette bragte scientologer i en ugunstig situation.

Vi kan ikke tillade os at nægte scientologer den grundlæggende frihed, som er skænket alle andre: Retten til at vælge hvem man ønsker at kommunikere med eller lade være at kommunikere med. Det er slemt nok, at der findes statsmagter, der med magt prøver at forhindre folk i at afbryde forbindelsen med dem.

Den nøgne kendsgerning er, at afbrydelse af forbindelsen er et meget vigtigt værktøj i håndteringen af PTSness, og det kan være meget effektivt, når det bruges korrekt.

Derfor blev et værktøj som at afbryde forbindelsen taget i brug igen, blot det bruges af personer, som er grundigt og regulært uddannet i at bruge teknologien til håndtering af suppressive og Potentielle Kilder til Besvær.

Håndtering af antagonistiske kilder

I langt størstedelen af tilfældene, når en person oplever, at en i familien eller hans nærmeste omgangskreds er antagonistisk indstillet over for ham, er det ikke et spørgsmål om, at den antagonistiske ønsker, at den der er PTS ikke får det bedre. Det kan oftere være mangel på korrekte oplysninger om, hvad den PTS’e laver, der forårsager problemerne eller ophidselserne. Når det er tilfældet, ville blot at få den PTS’e til at afbryde forbindelsen ikke hjælpe på tingene. Snarere ville det vise en manglende evne hos den PTS’e til at konfrontere situationen. Det er ret almindeligt, at den PTS’e har en lav konfront (evne til at stå ansigt til ansigt med noget uden at trække sig eller at forsøge at undgå) over for den person eller situationen. Dette er ikke svært at forstå, når man ser på disse fakta:

a. For overhovedet at blive PTS, må den PTS’e have begået skadelige handlinger, som modvirker overlevelse over for den, der er antagonistisk; og

b. Når en person har begået den slags handlinger, falder hans evne til at konfrontere og hans ansvarlighed.

Når en person, der bruger dataene på dette kursus til at hjælpe en anden, opdager, at personen er PTS til et familiemedlem, anbefaler han ikke, at personen afbryder forbindelsen med den antagonistiske kilde. Rådet til den PTS’e person er at håndtere.

Håndteringen af sådan en situation er at uddanne den PTS’e person i teknologien om PTSness og undertrykkelse, og derefter dygtigt og bestemt lede den PTS’e gennem de trin, der er nødvendige for at genskabe en god kommunikation med den antagonistiske kilde. F.eks. hvis den PTS’e er scientolog, vil disse tiltag efterhånden løse op for situationen, fordi det giver den antagonistiske en forståelse af, hvad Scientologi er, og hvorfor den PTS’e er interesseret og går op i det.

Når afbrydelse af forbindelsen bruges

Man kan komme ud for en situation, hvor nogen faktisk er forbundet med en Suppressiv Person i nutiden. Dette er en person, hvis normale fremgangsmåde er at gøre andre mindre, mindre duelige og mindre stærke. Han ønsker ikke, at nogen får det bedre overhovedet.

I virkeligheden bliver en SP helt og aldeles skrækslagen over, at nogen kunne blive stærkere.

I et sådant tilfælde vil den, der er PTS, ikke komme nogen vegne med at forsøge på at ”håndtere” personen. Løsningen består i at afskære forbindelsen.

Hvordan en afbrydelse af forbindelsen udføres, afhænger af omstændighederne.

Eksempel: En person bor ved siden af f.eks. en psykiatrisk klinik og føler sig PTS på grund af disse omgivelser. Afhjælpningen er enkel – personen kan flytte til en anden lejlighed et andet sted. Han behøver ikke at skrive noget som helst ”brev om at afbryde forbindelsen” til den psykiatriske klinik. Han skifter simpelthen omgivelser – hvilket faktisk virker som en afbrydelse af forbindelsen til de suppressive omgivelser.

Eksempel: Man opdager, at en ansat i ens forretning er en SP – han stjæler penge, jager kunderne væk, gør det af med de andre ansatte og vil ikke ændre sig til det bedre, uanset hvad man gør. Håndteringen er meget enkel – den PTS’e fyrer ham, og dermed slutter det lige der!

Individets ret til at kommunikere (eller ikke) med nogen er en medfødt frihed. Udøvelse af denne ret og afbrydelse af forbindelsen med en suppressiv person må ikke under nogen omstændigheder retfærdiggøre nogen overtrædelser af landets love.

Teknologien om afbrydelse af forbindelsen er yderst vigtig, når man håndterer PTS’er. Den kan redde og har reddet liv og sparet folk for utallige problemer og sindsbevægelser. Den må bevares og anvendes korrekt.

tilføjelser lavet i 1791 til forfatningen i USA (1789), den grundlæggende lov i USA. Blandt andre bestemmelser beskytter disse tillæg ytringsfriheden, religionsfriheden og forsamlingsretten og forbyder regeringsembedsmænd at ransage folks hjem eller kontorer, eller beslaglægge ejendom uden god grund og korrekt bemyndigelse.

fra eller vedrørende monogami, den praksis kun at være gift med en person ad gangen.

den vej langs hvilken en kommunikation går fra en person til en anden.

af fuld hals.

at være over for uden at blinke eller undvige. Evnen til at konfrontere er faktisk evnen til at være der med lethed og opfatte.

forkortelse for Suppressiv Person. Se Suppressiv Person i denne ordliste.

en persons selv-determinerede beslutning om, at denne ikke vil have forbindelse med en anden. Det er at klippe en kommunikationslinje over (den vej en kommunikation går fra en person til en anden).