Man kan roligt regne med, at der altid er noget ved en situation, som personen kan konfrontere – hvormed vi mener, at han nemt kan stå over for uden at vige tilbage.
Dette er et princip, som danner grundlaget for en løsning for mange, som er overvældede af deres omgivelser.
En socialarbejder besøger f.eks. fru Olsen i hendes lejlighed. Fru Olsen har en frygtelig masse problemer, og hun fortæller om dem til socialarbejderen: hendes mand er fuld hele tiden og kommer aldrig hjem med lønnen, og hendes møbler er alle i stykker, og børnene har ikke noget tøj, og det er umuligt at holde lejligheden ren og så videre.
Socialarbejderen kan virkelig nå langt, hvis han kan finde noget, som kan konfronteres af den person, han forsøger at hjælpe, og rent faktisk få vedkommende til at gøre det. Selv om det lyder meget enkelt og harmløst, har det stor anvendelighed.
Folk, der arbejder med socialt arbejde, undlader normalt simpelthen at se på de problemer, der er, og derpå gøre noget ved de problemer, som der kan gøres noget ved, og som nogen kan konfrontere at gøre noget ved. Resultatet er, at socialarbejderen har fiasko, fordi han aldrig giver nogen noget, som de kan gøre.
Den velmenende socialarbejder siger: ”Det, du skal gøre, fru Olsen, er, at gøre stedet her rent fra enden til anden – vi har trods alt givet dig sæbe. Og få dine børn vasket og i det pæne nye tøj, som vi har sendt dig. Jeg tager en snak med din mand om hans drikkeri.”
Selv om fru Olsen ville have gjort det hele rent og fået børnene i rent tøj, ville hun og socialarbejderen skilles i vrede. Socialarbejderen har netop fortalt fru Olsen noget, som hun af erfaring ved ikke kan lade sig gøre. Ingen kan tale med hendes mand om hans drikkeri. Selv hvis hele hæren blev sat ind, tror hun ikke, at det ville gøre noget ved hr. Olsens drikkeri. Fru Olsen vil ikke tage notits af noget, som socialarbejderen siger eller gør fra nu af.
Antag, derimod, at socialarbejderen lyttede omhyggeligt til fru Olsen og så anvendte princippet om at give hende noget, som hun faktisk kunne konfrontere at gøre. Han har måske lagt mærke til, at fru Olsen har tømt askebægeret for ham i løbet af samtalen. Han siger derfor: ”Ved du, hvad jeg ville gøre? Jeg ville begynde på det her lidt ad gangen og få stedet her gjort rent. Hvad med at holde askebægerne tømte?" Hun bliver måske lidt vred på ham, men når socialarbejderen går, vil fru Olsen gå rundt og tømme askebægre.
Det er nødvendigt at finde noget, personen kan konfrontere at gøre, for at få ham eller hende til at blive enig i at gøre det. Det første niveau af hjælp er ”der kan gøres noget ved det” og det andet niveau indeholder elementet ”som du kan gøre”. Det at give personen noget, som han eller hun kan konfrontere og faktisk få gjort, begynder at give vedkommende den idé, at alle problemerne kan klares. Det næste, der sker, er, at fru Olsen kan finde på at begynde at få den idé, at hun kan gøre noget for at få sin mand til at holde op med at drikke.
Princippet om, at give en person noget, som de kan konfrontere at gøre, er umådeligt brugbart inden for mange områder.
Folk ved ofte ikke, hvordan de skal komme videre i livet. De ved, at de ikke kan forbedre noget i livet, at det er umuligt at få det bedre overhovedet. Men ved at bruge dette princip, kan man nemt vise, selv for en hel gruppe, at det er muligt at få det bedre. Det kunne gøres som følger:
Begynd med at give følgende råd til den person, som du vil hjælpe: ”Lav en kort liste på et stykke papir over de problemer, som du har i livet.”
Når han har gjort det, så spørg: ”Hvilket af disse er det nemmest for dig at konfrontere? Skriv det ned.”
Sig så: ”Skriv ned, hvad du er helt sikker på, du kunne gøre ved den sidste ting, som du skrev ned.”
Til sidst siger du: ”Se på det sidste, du skrev nederst på siden. Gør det!”
Brug af dette princip kan være til stor hjælp for folk i socialt arbejde, i ledergrupper, inden for undervisning og mange andre områder.
Fortæl ikke folk om problemer, som de ved, de ikke kan gøre noget ved og forvent, at de er begejstrede over at opnå et eller andet.
Hverken det udpegede problem eller den foreslåede løsning må overstige den berørte persons evne til at konfrontere. Der er ikke noget lettere end at videregive en idé, men idéen må ikke overstige potentialet til at konfrontere for den person, som skal udføre den.
Rækkefølgen er: Hvad er situationen? Hvilke dele af situationen er potentielt konfronterbare? Og hvilke dele af denne situation vil nogen gøre noget ved?
De fleste holder op med at give råd, fordi deres råd aldrig følges. Men hvis man fulgte disse regler, ville man være en meget succesfuld rådgiver.
Da det, som folk bliver bedt om at gøre, er konfronterbart for dem, vil de være i stand til at håndtere deres problemer med succes. Som resultat vil de blive i stand til at se og konfrontere en større del af deres vanskeligheder, og rækkefølgen ovenfor kan gentages. En ny gennemgang af den overordnede situation vil afsløre, at de har et forbedret syn på, hvilke af deres problemer der er potentielt konfronterbare.
Det eneste problem, man kan støde på, er, at folk somme tider får for meget fart på, og som en baby, der lige har lært at gå, løber tværs igennem rummet i fuld fart. Desværre ryger de på halen for hvert tredje skridt. De bliver for ambitiøse. Det skal man tage i betragtning og advare personen med: ”Gør ikke mere end dette lige nu”.
Hvis du går frem ved at (1) hurtigt vurdere, hvad personen mener, der er galt; så (2) find ud af, hvilke af disse punkter han kan konfrontere; så (3) find ud af, hvad han vil gøre ved det punkt, han ved, han kan gøre noget ved; og så (4) få ham til at gøre det, og når du når hertil, så hold stædigt fast i at få tingen gjort, så vil du få enighed med stort ”E” hver gang.