Skader, operationer, fødsler, alvorlige sygdomme og situationer med voldsomt følelsesmæssigt chok fortjener alle at blive behandlet med grundige assister, der bliver gjort helt færdige.

En assist blander sig på ingen måde i lægevidenskabens rolle. Man bør søge læge for at blive undersøgt og få stillet en diagnose, når der er behov for det; på de områder, hvor der er rutinemæssigt vellykkede behandlingsresultater, bør man også modtage lægebehandling. Eftersom en assist til tider kan dække over en reel skade eller et knoglebrud, bør man ikke tage nogen chancer – navnlig hvis tilstanden ikke hurtigt bliver bedre som følge af assisten. Med andre ord: Selvom man formoder, at der blot er tale om en let forstuvning, bør man for en sikkerheds skyld få taget et røntgenbillede – specielt hvis assisten ikke umiddelbart har en virkning. En assist er ikke en erstatning for lægebehandling, og den er ikke et forsøg på at kurere skader, der kræver lægehjælp; den er et supplement til lægehjælp. Det kan sågar være tvivlsomt, om man kan opnå fuldstændig helbredelse alene med lægebehandling, og der er ingen tvivl om, at en assist hjælper, så helbredelsen sker hurtigere. Man skal kort sagt gøre sig klart, at personen og de efterveer, der er i dennes åndelige tilstand, ikke tages i betragtning i fysisk helbredelse.

Den åndelige forfatning, personen er i, gør ham (eller hende) prædisponeret (mere modtagelig) for skader og sygdom. De bliver så fremkaldt (sat i gang) af personen selv, og det er et tegn på personens åndelige tilstand lige nu. Sygdommen eller skaderne forlænges (fortsættes ud over deres normale varighed), hvis man ikke fuldt og helt klarer de åndelige faktorer, der er forbundet med dem.

Assister er rettet mod årsagerne til den prædisponering, fremkaldelse og forlængelse.

Livet er bestemt ikke særligt udholdeligt for en person, der lige er blevet kvæstet; for en kvinde, der lige har født; eller for én, der lige har oplevet et voldsomt følelsesmæssigt chok. Der er heller ingen grund til, at personen skal forblive i sådan en tilstand – og da slet ikke i uger, måneder eller år – når assister vil kunne hjælpe vedkommende så godt, at han eller hun kan komme sig i løbet af timer, dage eller uger.

Man kunne faktisk sige, at det ville være ondskabsfuldt ikke at gøre det; fordi man på den måde insisterer på, at en person forbliver i den tilstand, til trods for at man har muligheden for at lære at give lindring, udføre den i praksis og opnå resultatet.

Man behøver ikke være lægeuddannet for at tage en eller anden med til lægen. Man behøver ikke at være lægeuddannet for at kunne se, at lægebehandlingen måske ikke hjælper patienten. Og man behøver ikke at være lægeuddannet for at håndtere ting, der er forårsaget af personen selv rent åndeligt.

Ligesom der er to sider af helbredelse – den åndelige og den strukturelle eller fysiske – så er der også to tilstande, der kan opnås rent åndeligt. Den første af disse tilstande kan klassificeres som ”menneskeligt udholdeligt”. Assister kommer under denne overskrift. Den anden er ”åndelig forbedring”.

Enhver præst (og dette har været sandt så længe, der har været et emne kaldet religion) ser det som sin opgave at hjælpe sine medmennesker med de kvaler, de har. Det kan gøres på mange måder.

At yde en assist betyder ikke, at man giver sig i kast med at helbrede. Det betyder slet ikke, at man har kastet sig ud i behandling. Det, man gør, er: Man hjælper personen med at helbrede sig selv – eller med at blive helbredt af en anden instans; det gør man ved at fjerne personens grunde til selv at fremkalde og forlænge tilstanden, og ved at mindske personens prædisponering for at blive yderligere skadet eller sidde fast i en utålelig tilstand.

Her er altså noget, der falder helt uden for området ”helbredelse,” sådan som lægerne ser det; på baggrund af faktiske registreringer af behandlingsresultater inden for psykologi, psykiatri og ”mentalbehandling” må det desuden siges at overgå i ganske betragtelig grad, hvad der kan præsteres inden for disse fag.

Kort sagt: Assister falder helt og aldeles inden for åndens område, hvilket er religionens traditionelle domæne; det er dog ikke begrænset til religion.

En person, der bruger assist-teknologi, bør være klar over, hvilken styrke han har at gøre med, og hvilke evner han kan opnå med uddannelse og øvelse i assister. Når han står over for lidelse, har han følgende at tilbyde: Han kan gøre livet tåleligt. Han kan desuden få personen til komme sig hurtigere, eller – der hvor det ellers ikke var muligt – til overhovedet at komme sig.

Når man står over for én, der er blevet skadet, syg, opereret eller følelsesmæssigt har pådraget sig et alvorligt chok, bør én eller flere af følgende assister bruges for at hjælpe vedkommende.