Læger og andre ordinerer smertestillende midler såsom aspirin, beroligende midler og sovemidler i et forståeligt forsøg på at lindre smerte.
Imidlertid har man aldrig hverken inden for kemien eller lægevidenskaben vidst nøjagtigt, hvordan og hvorfor disse ting virkede. Den slags kemiske blandinger opstår ved, at man tilfældigvis opdager, at ”det og det undertrykker smerte”.
Virkningen af eksisterende sammensætninger giver ikke ensartede resultater, og de har ofte mange dårlige bivirkninger.
Fordi man ikke ved, hvorfor de virker, har man gjort meget få fremskridt inden for biokemien – livsprocessernes og livssubstansernes kemi. Hvis grunden til, at de virker, var kendt og accepteret, kunne kemikerne muligvis udvikle nogle smertestillende midler, som havde et minimum af bivirkninger.
Psykosomatisk smerte og ubehag stammer fra
Ved faktisk klinisk test gør aspirin og andre smertestillende midler følgende:
A. De forhindrer thetanens evne til at skabe mentale indtryksbilleder og også
B. hæmmer nervebanernes elektriske ledeevne.
Det gør, at thetanen bliver dum, tom, glemsom, skuffet og uansvarlig. Han ender med at være i en ”træmandsagtig” tilstand, ufølsom, uduelig og bestemt ikke pålidelig – faktisk til fare for sine omgivelser.
Når virkningen af stofferne eller medikamenterne fortager sig, begynder evnen til at skabe mentale indtryksbilleder at vende tilbage, og dette får somatikkerne (kroppens sanseindtryk, sygdomme, smerter eller ubehag) til at vende meget kraftigere tilbage. En af de løsninger, en person kan ty til, er at tage flere stoffer eller medikamenter. Der findes ikke bare heroin-, men også aspirinmisbrugere. Trangen stammer fra et ønske om igen at blive af med somatikkerne og de uønskede følelser. Personen bliver mere og mere træagtig og har brug for større og større mængder, hyppigere og hyppigere.
Det er almindeligt at en person, der er påvirket af stoffer, i begyndelsen føler sig meget stimuleret i seksuel forstand. Men efter de første seksuelle oplevelser bliver den seksuelle stimulering sværere og sværere at opnå. Bestræbelsen på at opnå den bliver tvangsmæssig, mens den i sig selv bliver mindre og mindre tilfredsstillende.
Cyklussen med stoffer, der restimulerer billeder (eller det at skabe generelt), kan i begyndelsen øge evnen til at skabe, for så til sidst at hæmme den totalt.
Hvis man arbejdede biokemisk på problemet med at lindre smerte, ville det mindst skadelige smertestillende middel være et, der hæmmede skabelsen af mentale indtryksbilleder med mindst mulig ”træagtighed” eller dumhed som resultat, og som let kunne opløses i kroppen, så det passerede hurtigt ud af nerverne og organismen.
Stoffer og medikamenter blokerer ikke kun for uønskede sanseindtryk, men også for de ønskværdige sanseindtryk.
Det eneste, der kan siges til forsvar for medikamenter, er, at de hurtigt og kortvarigt dulmer en øjeblikkelig smerte, så personen kan blive behandlet. Og det gælder endda kun for personer, som ikke har nogen anden måde at håndtere deres smerte på.
Behændighed, duelighed og årvågenhed er de væsentligste egenskaber, som forebygger, at man ender i smertefulde situationer. Stoffer og medikamenter får alle disse egenskaber til at forsvinde. Så stoffer og medikamenter gør dig tilbøjelig til at komme i situationer, som virkelig er katastrofale, og holder dig fast i den tilstand.
Man har valget mellem at være død med stoffer og medikamenter eller være i live uden dem. Under alle omstændigheder berøver stoffer og medikamenter livet de følelser og glæder, som er den eneste grund til at leve.
tredimensionale farvebilleder med lyd og lugt og alle andre perceptioner, plus personens konklusioner eller overvejelser. De er mentale kopier af éns sanseindtryk engang i fortiden, selvom de i tilfælde af ubevidsthed eller nedsat bevidsthed eksisterer under personens bevidsthedsniveau.
personen selv – ikke hans krop eller hans navn, det fysiske univers, hans sind eller noget som helst andet – det som er bevidst om at være bevidst; identiteten som er individet. Udtrykket thetan er blevet konstrueret for at udelukke alle muligheder for forveksling med tidligere begreber, som ikke gælder her. Det kommer fra det græske bogstav theta, som grækerne brugte som symbol for tanke og endda ånd, hertil er der føjet et n for at skabe et navneord – den moderne måde man bruger, når man skaber ord inden for tekniske fag.